Du kan deltage i dette forsøg hvis du:
|
- Er mellem 18 og 65 år gammel.
- Vejer mellem 50 og 100 kg.
- Har migræne uden aura
- Har erfaring med, at din migræne kan behandles med
Imigran/sumatriptan
- Ikke har andre sygdomme og ikke tager medicin dagligt
Baggrund
|
Migræne er en udbredt sygdom, der er kendetegnet ved kraftig
hovedpine. Man kender endnu ikke fuldt ud årsagerne til migræne på trods af
mange års forskning. I dette forsøg vil vi undersøge, om hjernens niveau af
serotonin, et signalstof i hjernen, hos personer med migræne uden aura (MO)
er anderledes end niveauet hos raske kontrolpersoner. Grunden til, at dette
er interessant, er, at nogle studier tyder på, at der er en forskel i
niveauet af serotonin, men man har ikke kunnet konkludere det endeligt. I dette
forsøg vil vi anvende en ny metode, som er testet på raske forsøgspersoner.
Metoden anvender et radioaktivt sporstof, som binder til specifikke
receptorer i hjernen. Disse receptorer binder normalt serotonin og mængden af
disse afspejler niveauet af serotonin. Ved hjælp af en skanning af hjernen,
en såkaldt positron emissions tomografi, PET-skanning, kan man se, hvor det
radioaktive sporstof er bundet og måle antallet af receptorer. Der
vil i dette forsøg indgå 16 raske kontroller og 16 personer med migræne, der hver
vil blive skannet to gange med en PET-skanner og én gang med en magnetisk
resonans, MR, skanner. 8 migrænepatienter vil desuden blive skannet under et anfald og efter behandling af dette anfald med sumatriptan. Derfor vil vi inden skanningerne undersøge, om man
hos dig kan udløse et migræneanfald vha. en afprøvet metode med et
farmakologisk middel, der hedder Cilostazol, og som indtages i tabletform.
|
|
Hvor?
|
Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet - Glostrup, Ndr. Ringvej 57, 2600 Glostrup.
|
PET og Cyklotronenheden, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100
København Ø.
|
Hvor tidskrævende
|
Du skal først møde til en forundersøgelse og test for, om man kan
provokere et migræneanfald hos dig (ca. 2 timer). Herefter vil studiet
strække sig over 2 dage af ca. 6,5 time hver.
|
|
Ubehag
|
Der skal lægges et tyndt plastikkateter i en vene ved albuebøjningen,
hvilket kan give kortvarigt ubehag. En eventuel hovedpine, der fremkommer ved
provokation bliver behandlet med sumatriptan. Da vi anvender radioaktive
sporstoffer under skanningen, vil du blive udsat for en stråledosis, der
svarer til 3 gange den årlige baggrundsstråling i Danmark. Dette anses for
ikke at være skadende, og der er ellers ingen risiko forbundet med forsøgene.
Der gives en ulempegodtgørelse på 200 kr. pr. time (skattepligtig
B-indkomst). Vi dækker desuden transportomkostninger.
|
|
Krav
|
Du skal have
migræne uden aura,
herudover være rask, veje mellem 50 og 100 kg, og være mellem 18 og 65. Du må
ikke lide af for lavt blodtryk, lungesygdomme, hjertesygdom eller andre
væsentlige sygdomme. Desuden skal du have erfaring med, at din migræne kan
behandles med Imigran/Sumatriptan.
Kontakt
Hvis du er
interesseret i at deltage eller har spørgsmål, kan du kontakte den
forsøgsansvarlige læge, Marie Deen Christensen, på
Mobil:
21175085
Eller mail
marie.deen.christensen@regionh.dk
|
|
|