Raske forsøgspersoner søges til et videnskabeligt projekt på afdelingen for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Aarhus Universitetshospital Vi ønsker med projektet at udvikle en metode til at bestemme, hvor meget kvælstof i form af ammoniak kroppen producerer og fjerner. I den forbindelse har vi brug for en kontrolgruppe af raske mandlige forsøgspersoner til fastsættelse af normalværdier for kroppens ammoniakproduktion og -fjernelse Undersøgelserne udspiller sig over to dage med mindst tre ugers mellemrum. Begge dage er af ca. 5 timers varighed. De to undersøgelsesdage er ens, og man møder fastende fra aftenen før. Der anlægges et lille plastikkateter i et blodkar i håndleddet samt et kateter i et blodkar i lysken. Disse bruges for let at kunne tage blodprøver samt for at give en ammoniakopløsning ind i blodet over halvanden time. Du vil blive bedt om at lade vandet, som opsamles i løbet af forsøget I løbet af undersøgelsesdagen vil der blive lavet en ultralydsscanning over huden på lysken og målt fedt- og muskelmasse ved fedtprocentsmåling. Du skal: - Være mand - Være over 30 år - Have et BMI under 30 (udregnet ved vægt i kg divideret med højde i meter opløftet i anden) - Drikke max 10 genstande alkohol ugentligt - Ikke tidligere haft et alkoholoverforbrug - Være rask, uden kroniske sygdomme - Ikke tage fast medicin Undersøgelsen er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Midtjylland. Der ydes et skattepligtigt honorar på i alt 1000 kroner for de to undersøgelsesdage. Skulle du være interesseret i at deltage eller for yderligere spørgsmål kontakt da venligst: ple@clin.au.dk Med venlig hilsen Projektansvarlige læger Peter Ott og Peter L. Eriksen Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Aarhus Universitetshospital |