Bookmark and Share
 


Kvinder efter overgangsalderen og mænd over 50 år med knogleskørhed søges til forskningsprojekt om behandlingspause med lægemidlet alendronat

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er mere end 50 år gammel.
  • Diagnosticeret med knogleskørhed og behandlet med lægemidlet alendronat i mindst 5 år.

Baggrund

Knogleskørhed er karakteriseret ved lav knoglemasse og nedsat styrke af knoglevævet, hvilket øger risikoen for knoglebrud. Lægemidlet alendronat anvendes hyppigt til behandling af knogleskørhed. I sjældne tilfælde kan langvarig behandling imidlertid give alvorlige bivirkninger i form af brud på lårbenet eller sår i knoglekæben. I dag anbefales pause med alendronat efter 5 års behandling, såfremt der ikke har været nye brud under behandlingen og en knoglemineralskanning (DXA-skanning) viser bedring. Efter 1-2 år laves en ny knogleskanning, for at se hvordan pausen påvirker mængden af knoglemineral. Erfaringsmæssigt er der nogle patienter, hvor knogletætheden falder i forbindelse med, at de holder pause med alendronat.

 

Formål

I studiet vil vi undersøge, om man ved at måle knoglemarkører i blodprøver, kan forudsige, hvem der kan tåle en behandlingspause med alendronat og vurdere om blodprøver kan erstatte DXA-skanning.

 

Tidspunkt og varighed

Forsøget varer 1 år og kræver 5 besøg på sygehuset. I forbindelse med forsøget vil der blive foretaget en generel helbredsundersøgelse, lavet knogleskanninger og taget blodprøver. Sygehusbesøgene vil være af ca. ½-1 times varighed.

 

Kompensation for deltagelse

Der refunderes udgifter til transport for deltagerne, men derudover ydes ikke økonomisk kompensation.

 

Godkendelser

Projektet er godkendt af Datatilsynet, Videnskabsetisk Komité for Region Midtjylland og Lægemiddelstyrelsen.

 

Kontaktoplysninger

Hvis du har lyst til at deltage i forskningsprojektet vil vi bede dig kontakte:

Læge, ph.d.- studerende Anne Sophie Sølling

E-mail: prosa@auh.rm.dk 

Telefon: 24779599 hverdage mellem kl. 8 - 14

Du er til enhver tid velkommen til at kontakte Anne Sophie Sølling, hvis du har yderligere spørgsmål.


Find mere information på forskningsprojektets hjemmeside:

http://www.auh.dk/om-auh/afdelinger/medicinsk-endokrinologisk-afdeling-mea/til-fagfolk/forskning1/prosa/

 

Forsøgsansvarlige
Læge, ph.d.- studerende Anne Sophie Sølling

Læge, ph.d. Torben Harsløf 

Professor, dr.med., ph.d., overlæge Bente Lomholt Langdahl

Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Tage-Hansens Gade 2, 8000 Aarhus C

 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: MJ-:1-10-72-202-16
 


Anne Sophie Sølling
Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Tage-Hansens Gade 2
8000 Aarhus C
Tlf: 24779599
annesoel@rm.dk