Hvad går projektet ud på? Projektet handler om personer, der får hvide fingre, også kaldet Raynauds fænomen. Op til 20% af den danske befolkning oplever regelmæssigt hvide fingre, når det bliver koldt udenfor. I kulde trækker blodårerne i fingrene sig sammen og holder blodet væk fra fingrene, som derfor bliver helt blege. Når blodet vender tilbage til fingrene, bliver de blå eller højrøde. Anfaldene kan være smertefulde, og det kan være umuligt at bruge sine hænder undervejs i anfaldet, da følelsen i fingrene forsvinder.
Den nuværende metode til at påvise fænomenet tager lang tid og kan være ubehagelig. Dit bidrag vil derfor hjælpe de patienter, der skal igennem undersøgelsen. Du vil ikke selv gennemgå denne undersøgelse, men derimod blive undersøgt med den nye og mindre krævende metode. I projektet undersøger vi også en del af nervesystemet, der kaldes det autonome nervesystem. Vi mistænker nemlig, at dette kan være ude af balance, når man har hvide fingre.
Du kan ikke deltage i projektet, hvis: - Du har pacemaker - Du har sukkersyge - Du har Parkinsons sygdom Tidspunkt og varighed Undersøgelsen foregår på Herlev Hospital og består af et enkelt besøg af ca. 4 timers varighed. Undersøgelsen består af: - Blodprøver - Undersøgelse af vibrationssansen i dine fingerspidser - En videooptagelse af dine hænder med et temperaturfølsomt kamera efter kortvarig afkøling af hænderne - Måling af blodtryk og puls under simple fysiologiske tests, f.eks. dybe vejrtrækninger og vippelejetest. Sted Klinisk Fysiologisk Afdeling, 54Q3 Herlev Hospital Herlev Ringvej 75 2730 Herlev Betaling Hvis du bor mere end 7 km fra Herlev Hospital, kan du få kørselsgodtgørelse efter normal takst. Kontakt og tilmelding Hvis du er interesseret i at deltage i projektet eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte den forsøgsansvarlige læge og ph.d.-studerende Lotte Lindberg på - tlf. 38 68 65 63 (9-15) - mail-adresse lotte.lindberg.01@regionh.dk med oplysninger om • Navn og alder • E-mail • Telefonnummer |