Warning: Undefined array key 20240328 in /customers/1/1/0/forsoegsperson.dk/httpd.www/show_ad.php on line 43 Forsøgsperson.dk


 


Forskellige dosers indflydelse på den sensorisk udbredelse af nervus cutaneous femoris lateralis blokade - Et randomiseret, blindet, parret studie på raske forsøgspersoner

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er rask.
  • Er mere end 18 år gammel.
  • Har et bmi på mellem 18 og 30.

Forsøgets titel:

”Forskellige dosers indflydelse på den sensorisk udbredelse af nervus cutaneous femoris lateralis blokade - Et randomiseret, blindet, parret studie på raske forsøgspersoner”

Et lodtrækningsforsøg hvor udbredelsen af en nerveblokade undersøges hos raske forsøgspersoner.

Til forsøg på Anæstesiologisk Afdeling, Køge Sygehus søges 20 raske forsøgspersoner.

 

Formålet med dette forsøg er primært at undersøge udbredelsen af en nerveblokade på låret (nervus cutaneous femoris lateralis-blokade, NCFL-blokade).

 

Forsøget kræver fremmøde på forsøgsdagen og forventes at vare op til 7 timer.

Du skal være rask, over 18 gammel, BMI mellem 18 og 30.

Du må IKKE:

·         Drikke >21 genstande alkohol om ugen

·         Have medicinmisbrug

·         Indtage receptpligtig smertestillende medicin indenfor 4 uger inden forsøgsdagen

·         Have neuromuskulære defekter, tidligere kirurgi eller andet traume på underekstremiteterne.

·         Have diabetes.

·         Have sår på låret fra hofteregionen til knæet

·         Hvis du er kvinde, kan du kun indgå i forsøget, hvis du bruger sikker antikonception, og vi vil inden forsøget går i gang tage en graviditetstest.

 

Du vil blive undersøgt af den forsøgsansvarlige læge og få målt dit blodtryk og puls samt blive vejet og målt. Derefter vil du få anlagt et NCFL-blokade i hvert ben, det ene med 8 ml af det lokalbedøvende middel ropivacain, og det andet med 16 ml af det lokalbedøvende middel ropivacain. Du vil blive sendt hjem med en virksom blokade i form af ændret følesans på låret (dette vil ikke have indvirkning på dine normale aktiviteter). I sjældne tilfælde kan man få nedsat muskelstyrke i låret. I dette tilfælde kan du ikke køre bil, cykel eller lignende, og der vil blive arrangeret hjemtransport. Blokaden virker i 12-24 timer.

 

Honorering vil være 150 kr. per time, beløbet er skattepligtigt. Forsøget er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité (journal nr: SJ-602). Forsøget er ikke sponsoreret.

 

Vi har planlagt følgende forsøgsdage: 19/5, 2/6 og 9/6.

 

Henvendelse til:

Forskningsårstuderende Frederik Vilhelmsen

Anæstesiologisk afdeling

Køge Sygehus

Lykkebækvej 1

4300 Køge

Tlf.: 4732 6495 eller 3058 2856

Email: frv@regionsjaelland.dk

 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: SJ-:602
 


Frederik Vilhelmsen
Forskningsenheden, Anæstesiologisk afdeling i Køge
Lykkebækvej 1
4600 Køge
Tlf: 47326495
frv@regionsjaelland.dk