Bookmark and Share
 


Raske personer over 40 år søges til ultralyd og MR-skanning af hjertet

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er rask.
  • Er mere end 40 år gammel.
  • Har et bmi op til 35.
  • Er ikke-ryger.
  • Ikke tager medicin regelmæssigt.
  • For at kunne MR-skanne må du højst måle 160 cm om livet (inklusiv armene) målt med armene langs siden. Derudover ikke lide af klaustrofobi.

Kort beskrivelse af projektet:

Kronisk tromboembolsk pulmonal hypertension (CTEPH) er en sjælden sygdom, hvor langvarige blodpropper i lungekarrene medfører forhøjet tryk i lungekredsløbet. Denne forhøjet tryk påvirker hjertet, hvor højre hjertehalvdel forstørres og begynder at svigte. Højresidig hjertesvigt kan på sigt medføre død, hvis det ikke behandles i tide. Diagnosticering af CTEPH i tide er vigtigt, da CTEPH er potentielt kurativt ved hjælp af PTEA kirurgi, også kaldet pulmonal tromboendarektomi.

 

Vores klinisk of forskningserfaring viser at efter PTEA operation falder trykket i lungekarret og højre hjertehalvdel. Umiddelbart ser højre hjertehalvdel ved hjerteultralydsmål (ekkokardiografi) at være normal, men detaljeret analyse af højre hjertehalvdel afslører at hjertemuskulaturens sammentrækning fortsat er nedsat, og pumpefunktionen derfor ikke er helt normaliseret. Dette er dog dårligt belyst, hvorfor vi ønsker at undersøge alle CTEPH patienter med detaljeret 2D og 3D ekkokardiografi og MR skanning for at karakterisere graden af den nedsatte kontraktilitet af højre hjertehalvdel, og forhåbentligt finde årsagen hertil, således at vi i fremtiden kan målrette behandlingen.

 

Billeddiagnostisk teknologi udvikler sig hastigt, og nu har vi med MR-skanning også mulighed for at se arvæv i hjertemuskulaturen, hvilket kunne forklare årsagen til den nedsatte hjertepumpefunktion. Dette emne er ikke belyst i litteraturen for højre hjertehalvdel, hverken i CTEPH patienter eller andre sygdomme relateret til højre hjertehalvdel. Det vil sige at vi heller ikke har tilstrækkeligt data på hjerteraske mennesker hvad angår højre hjertehalvdel. Vi vil derfor gerne undersøge 20 hjerteraske patienter med hjerteultralyd (ekkokardiografi) og MR skanning som kontrol for CTEPH patienter. Disse kontroldata (referenceværdier) vil i fremtiden også kunne anvendes på andre studier relateret til højresidig hjertesygdomme, og dermed bidrage til mere end dette studie.

Ved at deltage i studiet får du en meget detaljeret undersøgelse af dit hjerte. 


Er der risici eller ubehag ved deltagelse i studiet?

1: MR af hjertet er uden risiko, men har man klaustrofobi eller metalgenstande i kroppen kan man ikke deltage (mange indopererede genstande er MR kompatible, så spørg den forsøgsansvarlige læge hvis du er i tvivl om din evt. opererede genstand er MR kompatibel).

 

2: Ultralyd af hjertet er uden ubehag eller risiko.


Fordele ved forsøget

Ved at deltage i studiet får du en meget detaljeret undersøgelse af dit hjerte med 2D og 3D hjerteultralyd og MR-skanning. Derudover bidrage med større forståelse for påvirkning af de højresidig hjertekammer og klapper, og dermed forbedre den nuværende behandling for højresidig hjertesygdomme.


Får du betaling for at deltage i forsøget?

Der gives transportgodtgørelse og skattepligtig ulempegodtgørelse på 500,00 kr. for tabt arbejdsfortjeneste.


Myndighedernes godkendelse

Videnskabsetisk Komité for Region Midtjylland har godkendt undersøgelsen, der vil blive udført i henhold til de gældende etiske regler for klinisk forskning og sundhedsloven. Sags.nr: 1-10-72-240-14.



Ved interesse, kontakt gerne


Farhad Waziri, læge, ph.d.-studerende

Aarhus Universitetshospital, Skejby
Palle Juul-Jensens Blvd. 99

8200 Aarhus N

Mobil: +45 41625050
Email: farhwazi@rm.dk




 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: MJ-:1-10-72-240-14
 


Farhad Waziri
Aarhus Universitetshospital, Skejby
Palle Juul-Jensens Blvd. 99
8200 Aarhus N
Tlf: 41625050
farhwazi@rm.dk