Warning: Undefined array key 20240420 in /customers/1/1/0/forsoegsperson.dk/httpd.www/show_ad.php on line 43 Forsøgsperson.dk


 


Raske tidligt omskårede mænd og raske ikke omskårede mænd søges til et projekt om udskillelse af hormoner under seksuel stimulation.

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er mand.
  • Er rask.
  • Er mellem 20 og 50 år gammel.

Vi søger raske forsøgsdeltagere til forsøg om hormonerne vasopressin, oxytocin, prolactin og testosteron under seksuel stimulation hos tidligt omskårede og ikke omskårede mænd.

Hvem kan deltage?                          

Du kan deltage i dette forsøg, hvis du opfylder følgende:

  • Du skal være mand og mellem 20 og 50 år gammel.
  • Du skal være eller have været i et parforhold minimum seks måneder.
  • Du skal være heteroseksuel.
  • Du skal kunne forstå og tale dansk.
  • Hvis du er omskåret, skal det være sket før du var fyldt 3 år og uden komplikationer.
  • Hvis du ikke er omskåret skal din forhud fungere normalt.

Hvem kan ikke deltage?

  • Du må ikke være afhængig af alkohol eller andre stoffer.
  • Du må ikke have en alvorlig medicinsk eller neurologisk tilstand, som kan påvirke hjernen eller den seksuelle funktion.
  • Du må ikke have for tidlig sædafgang, rejsningsproblemer eller lignende.
  • Hvis du ikke er omskåret, må du ikke ikke være opereret for forhudsforsnævring.
  • Din blodprocent skal være normal.

Forsøgets formål

Formålet med dette studie er at måle og sammenligne udskillelsen af hormonerne vasopressin, oxytocin, prolactin og testosteron under selv-stimulation/mastubation hos tidligt omskårede og ikke omskårede mænd med henblik på at udarbejde normalværdier for begge grupper. Hormonerne, vasopressin, oxytocin prolactin og testosteron har betydning for reguleringen af mandens seksuelle adfærd og seksuelle velvære. Det er derfor væsentligt at undersøge, om der kan måles en forskel i udskillelsen i blodet under seksuel stimulation hos henholdsvis tidligt omskårede og ikke omskårede mænd.

Tidspunkt og varighed

Undersøgelserne vil strække sig over en indledende telefonisk samtale, et t besøg på 1 times og 15 minutters varighed samt en forsøgsdag af 2-3 timers varighed. Både samtalen og forsøget vil finde sted om eftermiddagen, henholdsvis torsdag og fredag.

Sted

Sexologisk Center

Aalborg universitetshospital

Reberbansgade 15

9000 Aalborg

Undersøgelser

Alle deltagere gennemgå følgende:

  • En lægeundersøgelse.
  • Besvarelse af et spørgeskema.
  • Blodprøvetagning i forbindelse med visning af en pornografisk filmsekvens og selv-stimulation/mastubation.

Betaling

Du vil modtage 2000 kr. for ulejligheden. Ulempegodtgørelsen er skattepligtig.

Kontakt og tilmelding

Hvis du har spørgsmål eller er interesseret i at vide mere, så skriv til Jørgen Hoppe, joergen.hoppe@sund.ku.dk, med navn, alder og kontaktoplysninger, så bliver du kontaktet snarest.

 

Med venlig hilsen

Jørgen Hoppe

Speciallæge i almen medicin, associeret forsker.

Forskningsenheden for Almen Medicin,

Institut for Folkesundhed

Københavns Universitet

Øster Farimagsgade 5

1353 København K

Tlf: 9125 0143

e-mail: joergen.hoppe@sund.ku.dk

 

 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: NJ-:52744
 


Jørgen Hoppe
Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet
Øster Farimagsgade 5
1353 København K
Tlf: 22936006
joergen.hoppe@sund.ku.dk