Bookmark and Share
 


Nerver og blodkar ved forhøjet blodtryk

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er mand.
  • Er rask.
  • Er mellem 30 og 70 år gammel.
  • Har et bmi op til 35.

Hos patienter med forhøjet blodtryk er aktiviteten øget i de nervebaner der går fra hjernen til kroppens små blodkar (blodkar med en diameter på under 1/2 mm). Der er ikke tvivl om, at den høje aktivitet i nervebanerne til de små blodkar er med til at forøge blodtrykket og medvirke til at patienter med forhøjet blodtryk må tage medicin.

Vi har også belæg for, at ude ved de små blodkar, hvor nerverne skal aflevere deres besked, er der forandringer hos patienter med forhøjet blodtryk. Men vi kender ikke naturen af disse forandringer og kan derfor heller ikke rette vores behandling mod disse forandringer.  Til gengæld har vi belæg for, at disse forandringer optræder allerede hos unge mennesker, som har forældre med forhøjet blodtryk og derfor er i risiko for selv at udvikle forhøjet blodtryk, når de bliver ældre. Vi tror altså, at det er forandringer, som optræder meget tidligt og er en central del af sygdommens naturhistorie.

I projektet ønsker vi at forstå disse forandringer, for at forstå sygdommens naturhistorie og for evt. at få nye behandlings muligheder. 

Din rolle i projektet

Du vil som deltager i projektet få udført følgende undersøgelser:

  • En blodprøve (20 milliliter).
  • En urinprøve (ca. 10 milliliter).

  • 24 timers blodtryksmåling (døgnblodtryk)

  • Hjertekardiogram (EKG)

  • Respons på isvand (se forklaring nedenfor)

  • Udtagelse af en lille vævsprøve fra fedtvævet på den ene balde (se forklaring nedenfor)

     

Der kræves 2 besøg i Blodtryksklinikken (Aarhus Universitetshospital, Skejby) eller Nyremedicinsk ambulatorium (Aalborg Universitetshsopital). På dag 1 om morgenen tages en faste blodprøve, en urinprøve og EKG. Den automatiske måler til registrering af døgnblodtrykket monteres. Den efterfølgende dag (dag 2) tages døgnmåleren af, og blodtrykket aflæses. Herefter foretages respons på isvand (se nedenfor) og til sidst tages vævsprøven fra balden. Besøget på dag 1 varer ca. 45 minutter og på dag 2 ca. 1½ time.


Respons på isvand

Ved denne undersøgelse skal forsøgspersonen holde sin ene hånd i isvand gennem ca. 2 minutter. Kuldepåvirkningen af hånden medfører øget aktivitet i den del af nervesystemet, der regulerer blodtrykket. Under testen måles derfor blodtryk og puls med et EKG apparat, og vi kan se, om personer med hypertension har en forstærket reaktion. Undersøgelsen giver på den måde et groft indirekte mål for nerveaktiviteten 


Vævsprøven

I vævsprøven findes de små blodkar, der regulerer blodtrykket, og cellerne i blodkarret er levende i mange timer efter vævsprøven er taget. Blodkarrene dissekeres straks ud af prøven under et mikroskop og monteres i et særligt apparat, der måler sammentræknings-kraften. I apparatet kan nerverne i blodkarret stimuleres med en svag strøm, og vi kan registrere, hvor kraftigt karret trækker sig sammen. Til sidst bliver nerverne i karvæggen mærket med et særligt farvestof. Farvningen gør det muligt at vurdere aktiviteten i nerverne. Efter analysen af blodkarret er færdig indstøbes karret, således at antallet af nerver kan tælles i veldefinerede tværsnit af karret. Herefter destrueres blodkarrene.

Undersøgelserne fra dig vil blive sammenholdt med undersøgelser af mænd med forhøjet blodtryk, så vi gennem sammenligningen kan forstå hvad problemet er ved forhøjet blodtryk.

Perspektiver

Projektet giver os svar på, om personer med hypertension har en ændret nerveforsyning i væggen af de blodkar, der er ansvarlige for at regulere blodtrykket. Hvis det er tilfældet, betyder det at behandling mod hypertension i højere grad skal rette sig mod at nedsætte aktiviteten i nerverne.



 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: MJ-:1-10-72-120-17
 


Christian Aalkjær
Biomedicinsk Institut, Aarhus Unviersitet
Ole Worms Alle 4
8000 Aarhus
Tlf: 3045 4306
ca@biomed.au.dk