Bookmark and Share
 


Lider du af migræne?

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er mellem 18 og 60 år gammel.
  • Vejer mellem 50 og 100 kg.

Lider du af migræne?

Forsøgsdeltagere søges!

 

Du kan deltage i dette forsøg hvis du:

  • Er mellem 18 og 60 år gammel.
  • Vejer mellem 50 og 100 kg.
  • Lider af migræne
  • Lider du af hovedpine eller migræne mindre end 8 dage pr måned.
  • Er udover migrænen sund og rask

Baggrund

Migræne er en meget hyppig og invaliderende sygdom, der rammer ca. 15 % af den danske befolkning og koster samfundet ca. 2 milliarder kroner om året. Årsagen bag sygdommen er stadig ikke fuldt klarlagt. Forskergruppen ved det landsdækkende Dansk Hovedpinecenter, Glostrup Hospital, har i over 20 år forsket i migrænens mekanismer ved bl.a. at udløse hovedpine hos migrænepatienter med stoffer, der forekommer naturligt i kroppen.

Disse forsøg har givet os stor viden om mekanismen bag udløsningen af hovedpine og migræne og har været med til at udvikle ny migræne-medicin, der virker ved at hæmme disse udløsende stoffers egenskaber.

Sted

Dansk hovedpinecenter, Neurologisk klinik, Ndr. Ringvej 57, indgang 8, 6 sal 2600 Glostrup.

 Hvor tidskrævende

Forsøget foregår i løbet af efteråret 2017 og indebærer 2 forsøgsdage adskilt af ca. en uge imellem. Hver forsøgsdag varer ca. 3 timer, og man vil få en godtgørelse på 200 kr/time, i alt ca. 1600 kr.

 Forsøgsbeskrivelse

Ved forsøgsstart vil du blive lejret i en seng. Efter 15 minutters hvile måles puls og blodtryk. Plastikanyler placeres i højre og venstre albuebøjning til hhv. indsprøjtning af PACAP-27, et i kroppen naturligt forekommende stof, over 20 minutter. Vurdering af puls og blodtryk og eventuel hovedpine foretages hvert 10. minut under og indtil 120 minutter efter PACAP-indsprøjtningen. Efter 120 minutter er forsøget slut, og du kan tage hjem, når du føler dig klar til det. Du vil få udleveret et spørgeskema til hjemmeregistrering af evt. hovedpine i de følgende 12 timer.

Ubehag

Bivirkningerne ved PACAP-27 er oftest milde og forbigående. Hyppigst ses rødmen af huden, hjertebanken og varmefornemmelser. Der kan ligeledes forekomme et forbigående mindre fald i blodtrykket.

Ved anlæggelsen af plastik-kanylerne til infusion og blodprøvetagning, kan der fremkomme et ”blåt mærke”.

Kontakt-information

Tlf. 38 63 34 70 + 51447278 (træffes bedst ml. kl. 8-16 på hverdage, ellers send en mail til mig med dit navn, alder, migræne dage og mobil nr.). E-mail: hashmat.ghanizada@regionh.dk

Med venlig hilsen 

Hashmat Ghanizada

Læge

Dansk hovedpinecentret, Rigshospitalet-Glostrup

 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:H-17016232
 


Hashmat Ghanizada
Dansk hovedpine center
Nordre Ringvej 57 Indgang 8, 5 Sal, Rum 511
2600 Glostrup
Tlf: 38633470
hashmat.ghanizada@regionh.dk