Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du
- Er mellem 40-65 år
- Har et BMI under 32
- Er ikke-ryger
- Er inaktiv, dvs. ikke dyrker motion mere end 2
timer/uge.
- Ikke er i insulin behandling
Aldosteron er et hormon der findes hos os alle, men man ved endnu ikke,
hvilken rolle det har for blodkarrenes funktion samt sukkerfølsomheden hos
personer med type 2 sukkersyge.
I et forskningsprojekt på Syddansk Universitet i Odense, undersøger vi om
effekten af behandling med et velkendt lægemiddel, har en positiv virkning på
blodkarrenes funktion, og dermed risikoen for hjerte-kar-sygdom, samt
sukker-følsomheden hos personer med type 2 sukkersyge. Der sammenlignes
med personer uden type 2 sukkersyge.
Forsøget omfatter en forundersøgelse, og derefter i alt 4 forsøgsdage på
hver ca. 7 timer. Dette kan både foregå i hverdage eller i weekenden. I
forbindelse med forsøgsdagene udtages der blod- og muskelprøver under
lokalbedøvelse. Forsøgsdagene ligger før og efter en 8 ugers periode, hvor du
skal indtage et velkendt, godkendt og fuldstændig gennemtestet lægemiddel, der
hæmmer aldosteron receptorerne. Projektet foregår i Odense.
Det er frivilligt at deltage i forsøgene, og kan kun ske efter, du har fået
mundtlig og skriftlig information samt underskrevet samtykkeerklæringen, som du
i øvrigt til enhver tid kan trække tilbage uden begrundelse.
Der vil blive udbetalt et honorar efter endt forsøgsrække.
Forsøget er godkendt af videnskabetisk komité: H- 15007940
Ved interesse, kontakt gerne
ph.d
studerende, læge Stine Finsen
Syddansk Universitet
J.B. Winsløvsvej 21, 3.
5000 Odense C
sfinsen@health.sdu.dk
|
|