Bookmark and Share
 


Udvikling af ikke-invasiv metode til elektrisk stimulation af dorsal genital nerver til behandling af inkontinens hos mennesker

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er rask.
  • Er mellem 18 og 80 år gammel.
  • Genital piercing i nærheden af klitoris eller langs penis
Titel: Udvikling af ikke-invasiv metode til elektrisk stimulation af dorsal genital nerver til behandling af inkontinens hos mennesker

Urin- og afføringsinkontinens er et stort problem for mange. Man kan anvende elektrisk stimulation af nerver til at behandle lidelsen, og der findes allerede et produkt, til behandling med elektrisk stimulation, men dette produkt skal indopereres i ryggen på patienten. Med dette forsøg ønsker vi at undersøge en metode til elektrisk stimulation, som ikke kræver operation. Ved at stimulere en nerve ved kønsorganerne med en speciel elektrode vil stimulationen blive anvendelig og bekvem i dagligdagen for de personer, der har brug for behandling. Vi ønsker derfor at afprøve, om man kan stimulere disse nerver ved hjælp af en elektrode, der er udformet og placeret som en genital piercing.

Vi søger derfor kvinder og mænd i alderen 18-80, der har en genital piercing i nærheden af klitoris (kvinder) eller langs penis (mænd).

Forsøget består af 2 tests:
  1. Elektrisk stimulation af nerver ved klitoris/penis med elektroder, der klæbes til huden.
  2. Elektrisk stimulation af nerver ved klitoris/penis med en elektrode, der er udformet som en piercing og placeret i den hudkanal, hvor din egen piercing normalt sidder.

Forsøget består af 1 session, der varer ca. 1,5 - 2 timer, og der udbetales en kompensation på i alt kr. 200 for din deltagelse i forsøget.
Beløbet er skattepligtigt og indrapporteres til Skat som B-indkomst.
Desuden godtgøres evt. udgifter til transport efter statens takster.

Bemærk venligst, at du skal have en gyldig arbejdstilladelse, hvis du kommer fra et såkaldt tredjeland.

Forsøget er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjylland, sagsnummer N- 20180002.

Er du interesseret, så ring eller skriv til:

Nico J.M. Rijkhoff, Professor
SMI
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 7D
9220 Aalborg

Tlf.: 9940 8810
E-mail: nr@hst.aau.dk
 

Se vedhæftede pdf-fil for yderligere information.   [hvad er en pdf-fil?]

 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: NJ-:N-20180002
 


Dianna Mærsk Knudsen
InnoCon Medical
Lyngvej 1
9000 Aalborg
Tlf: 40517712
dmk@innoconmedical.dk