Warning: Undefined array key 20240328 in /customers/1/1/0/forsoegsperson.dk/httpd.www/show_ad.php on line 43 Forsøgsperson.dk


 


Raske (40-50 år) søges til skulderprojekt i Odense

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er rask.
  • Er mellem 40 og 50 år gammel.
  • Skuldersmerter

I forbindelse med et forskningsprojekt på Syddansk Universitet, hvor vi vil undersøge en ny ultralydsmetode (ultralydselastografi) til vurdering af skulderens løftesene (supraspinatus), søger vi raske deltagere. Der vil blive trukket lod om to iPads mellem de deltagende personer.

 

Forsøgets originale titel: ‘Clinimetrics of Sonoelastography - a new method for detection of abnormalities in the Supraspinatus tendon and evaluation of its reliability, diagnostic value and responsiveness’

Populær titel: ’Ultralydselastografi til udredning af Skuldersmerter’.

 

Formål med forsøget

Skuldersmerter er en udbredt lidelse, og op til 30-50 % af befolkningen vil opleve at have skuldersmerter på et eller andet tidspunkt i deres liv. Mange smerter kan relateres til løftesenen (supraspinatus) som skyldes senens beliggenhed lige under skulderens loft, hvilket kan medføre indeklemning, slid og afrivning.

Ultralydselastografi er en ny metode indenfor ultralyd, som kan anvendes til at måle vævets stivhed og metoden har i tidligere studier vist potentiale til diagnosticering af forskellige sene lidelser.

Vi vil gerne undersøge, om ultralydselastografi kan udføres troværdigt og ensartet i skulderen, og om resultatet af elastografimålingen har en sammenhæng med fundene fra almindelig ultralydsscanning, MR-scanning samt selvrapporteret oplevelse. MR-scanningen vil foregå på Odense Universitetshospital og ultralydsscanningerne vil foregå på Syddansk Universitet i Odense.

 

Nytte ved forsøget

Resultaterne af dette projekt vil betyde en øget viden om hvorvidt ultralydselastografi kan bidrage positivt til udredning af skulderproblemer og dermed øge sandsynligheden for at patienten tilbydes korrekt behandling.

Der indgår 96 forsøgspersoner i projektet bestående af raske, som ikke har skulderproblemer, patienter med irritation/betændelsestilstand i løftesenen og patienter med delvise bristninger i senen.

 

 

Hvis du er interesseret i at deltage i projektet

bedes du udfylde et kort skema via link:

https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=LE95CVED9J35 

eller indscaning af QR-kode.  

 

 

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Karen Brage                                                                   John Hjarbæk                                          

Projektansvarlig, Ph.d.-studerende, radiograf               Vejleder, overlæge

Syddansk Universitet                                                    Odense Universitetshospital

Forskningsenheden for Muskuloskeletal                       Radiologisk Afdeling                              

Funktion og Fysioterapi                                                 Søndre Blvd. 29

Campusvej 55                                                                5000 Odense C

5230 Odense M                                                             john.hjarbaek@rsyd.dk

kabr2@ucl.dk

Tlf.: 51 78 73 81                

 

 

 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: SD-:S-20160115
 


Karen Brage
Syddansk Universitet, Idræt og Klinisk Biomekanik
Skærbækvej 108b
7000 Fredericia
Tlf: 51787381
kabr2@ucl.dk