A prospective study of high-resolution ultrasonography in examination of
lower extremity peripheral nerves in patients with compression neuropathies and
in healthy controls Teori og formål
Trykneuropati
betegner en sygdomstilstand i en nerve, der skyldes mekanisk tryk. Der kan være
mange forskellige årsager til tilstanden, heriblandt hugsiddende arbejde, langvarig
fødsel, muskelbrok mm. Nogle gange finder man ikke en årsag til tilstanden.
Trykneuropati kan give sig til kende ved føleforstyrrelser eller
muskelsvækkelse/lammelse, som f.eks. ses ved dropfod. En del af forklaringen på
at tryk på nervevæv kan føre til disse symptomer, er at det mindsker
blodcirkulationen til det pågældende væv, hvorved vævet degenererer og dermed
ikke kan levere tilstrækkelige nervesignaler til og fra hjernen.
Ultralyd er
lydbølger, som ved scanning sendes ind i kroppen fra et lydhoved (en probe).
Lydbølgerne har så høj frekvens, at de ikke kan høres af det menneskelige øre.
Når lydbølgerne træffer kropsvævet, opstår et ekko. Ekkoet gør, at lydbølgerne
kommer retur til lydhovedet, som opfanger disse lydsignaler. Lydhovedet kan
altså både sende og modtage ultralydssignaler. Efter bearbejdning i en computer
vises de indkomne lydsignaler som levende sort-hvide billeder på en skærm. Man
undersøger med ultralyd strukturelle nerveegenskaber, heriblandt nervens areal,
diameter mm.
Trykneuropati kan påvises ved en række neurofysiologiske
undersøgelser og ultralydsscanning har i nyere tid også vist sig at kunne
bidrage til diagnosticeringen af sådanne tilstande. Anvendeligheden af ultralyd
i benets nerver er dog ikke velbelyst. I dette studie vil
vi undersøge værdien
af ultralyd som et
supplement til undersøgelsen af
”‹”‹patienter med trykneuropati i underbenets nerver.
Undersøgelsen har til formål at undersøge ultralydsskanningens pålidelighed,
evne til at adskille patienter fra kontroller og evne til at adskille trykneuropati
i benet fra polyneuropati (inflammatorisk betinget nervebetændelsestilstand i
flere nerver) i benene. Dette gøres ved sammenligning med efterfølgende
elektrofysiologisk undersøgelse som er den gyldne standard i diagnostisk
øjemed. Endelig vil forsøget søge at etablere normative data for ultralydsmåling
af underbenets nerver til brug i fremtidige forsøg.
Indførelse af HRUS som et
diagnostisk redskab, der supplerer EMG,
kan reducere antallet af
invasive nåle-undersøgelser.
Samtidig kan HRUS potentielt tjene
som et alternativ til
patienter, hvor invasive procedurer er
kontraindiceret eller hos
små børn.
Studiedesign og metode
Dette studie er et prospektivt, kontrolleret studie, der er
enkeltblindet. At det er enkeltblindet betyder, at undersøgeren ikke får at
vide om patienten har trykneuropati eller er en rask kontrol. Derved er
undersøgeren så vidt muligt objektiv, når han laver sine ultralydsmålinger. Man
undersøger med HRUS strukturelle nerveegenskaber, heriblandt nervediameter og
-areal. Ultralydsundersøgelsen foregår ved at deltagerne bliver undersøgt liggende eller siddende på briksen. Ultralydsapparatet vil blive påført gel og påsættes huden på benene de steder, man ønsker at undersøge. Undersøgelsen foregår ved lukket dør og varer 1-1,5 time.
Vi vil inkludere
ca. 40 patienter, der mistænkes for trykneuropati i underbenets nerver og 50
raske kontroller. Som patient skal man have symptomer på ovenstående
sygdom og have været henvist til Neurofysiologisk Afdeling under denne
mistanke. Patienten må ikke have en sygehistorie med konkurrerende sygdom,
herunder nervesygdom betinget af en lændeproblematik eller karsygdom. Man skal
være mellem 18 og 70 år og være dansktalende. Som rask forsøgsperson skal man ikke
lide af sukkersyge, leddegigt, for lavt stofskifte eller have en akut psykisk
lidelse. Man skal være mellem 18 og 70 år og være dansktalende.
Bivirkninger, risici og ulemper
Undersøgelsen af deltagerne i projektet vil følge den
anvendte protokol på Neurofysiologisk Klinik. Deltagernes valg eller fravalg
af deltagelse i dette forsøg, vil ikke påvirke deres nuværende eller fremtidige
undersøgelses- eller behandlingsmuligheder. Ultralydsundersøgelsen har ingen bivirkninger og vil ikke påføre noget ubehag for forsøgspersonerne. Patienter,
som er blevet henvist for trykneuropati i benet vil blive undersøgt med
ultralyd i begge ben. Dette er nødvendigt for at kunne opretholde blinding. Vi
vurderer, at det lette ubehag i forbindelse med undersøgelsen af det raske ben
opvejer de forskningsmæssige fordele ved blinding.
|
