BAGGRUND: Amyotrofisk
Lateral Sklerose (ALS) er en dødelig nervesygdom, der er karakteriseret ved et
hastigt progredierende sygdomsforløb med muskelsvækkelse som til slut medfører
helkropslammelse og respiratorisk svigt. De fleste ALS-patienter dør inden for
3 år fra symptomdebut, og sygdommen diagnosticeres oftest sent i
sygdomsforløbet, da der endnu ikke findes objektive metoder til
ALS-diagnosticering. Dette studie har derfor til formål at undersøge om hvorvidt
Transkraniel Magnetisk Stimulering (TMS) og MR-spektroskopiskanning kan
anvendes som diagnostiske værktøjer til påvisning af ALS. TMS og MR-skanning er begge to smertefrie og non-invasive
metoder.
FORMÅL:
Ved at optimere de diagnostiske værktøjer til udredning
af ALS er det vores håb, at vi kan diagnosticere patienterne tidligere i
sygdomsforløbet med henblik på at påbegynde medicineringen tidligere, og dermed
bremse sygdomsudviklingen.
METODER: Undersøgelsen med TMS foretages i siddende
stilling, hvor en magnetisk spole holdes over venstre eller højre
hjernehalvdel. Den magnetiske stimulering af hjernen medfører aktivering af de
nerver, der styrer bevægemusklerne omkring tommelfingeren, og derigennem kan
hjernens funktioner undersøges. MR-skanningen foretages i liggende
stilling, og anvendes til at undersøge hjernens signalstoffer. Undersøgelsen varer op til 9 1/2 timer
MULIGT UBEHAG: Transkraniel magnetisk stimulering af hjernen medfører
øget risiko for anfald hos epilepsipatienter, men ellers er der ingen bivirkninger
eller varige følger hos TMS ud over det ubehag, som kan være forbundet med
magnetisk stimulering med svag styrke.
Der er ingen kendte bivirkninger ved MR-skanning, hvis man følger de
normale sikkerhedsprocedurer for generel MR-skanning
HONORERING (ULEMPEGODTGØRELSE):
600 DKK. Honoreringen er skattepligtig. Herudover er der
mulighed for at få madbillet til hospitalskantinen samt refusion for kørsel og
parkeringsbillet.
UNDERSØGELSEN:
Undersøgelsen er godkendt af De Videnskabetiske Komitéer, Region Midtjylland
og er anmeldt til Datatilsynet. KRAV: For at kunne deltage i studiet skal du være
50 år eller ældre. Desuden må du ikke have /tidligere have haft nervesygdomme i
det perifere eller centrale nervesystem. Ydermere udelukkes du fra studiet,
hvis du tager medicin, der er kendt for at påvirke centralnervesystemet. Af
sikkerhedsmæssige hensyn udelukkes du også fra studiet, hvis du har metaldele
indopereret (gælder dog ikke orthopædiske og dentalimplantater) - fx pacemaker,
elektroder, dræn eller shunts.
|