Bookmark and Share
 


Raske deltagere søges til videnskabeligt projekt om type 2 diabetes

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er rask.
  • Er mellem 45 og 75 år gammel.

Endokrinologisk afdeling M, Odense Universitetshospital, søger raske deltagere til et videnskabeligt forskningsprojekt om type 2 diabetes.

 

Undersøgelsens formål er at blive bedre til at underinddele patienter med type 2 diabetes i forskellige grupper med forskellige grader af insulinproduktion og insulinfølsomhed samt forudsige den enkelte patients risiko for udvikling af senere hjertekarsygdom, så man med tiden vil kunne skræddersy en optimal behandling til den enkelte.

 

Fordele ved at deltage som rask kontrolperson

Ved at deltage som kontrolperson i projektet hjælper du os med at indhente vigtig information om raske individer til sammenligning med type 2 diabetes patienter. Du får, såfremt du ønsker det, detaljeret information om dine undersøgelsesresultater samt mulighed for at få det samlede resultat af studiet at vide, når dette foreligger. Der vil være en ulempegodtgørelse på 800 kr og refusion af kørselsudgifter.

 

Vi søger derfor raske personer personer, som


        1) Er 45-75 år

        2) Kan afse ca. 13 timer fordelt på 2 dage til forskellige undersøgelser af sukkerstofskiftet på             Endokrinologisk afd. M

 

Forsøgsdag 1: Her vil du skulle indtage 75 g sukker opblandet i vand. Der vil blive taget blodprøver før og efter indtagelsen. Varighed omkring 2,5 time.

 

Forsøgsdag 2: Her vil der blive givet sukkervand gennem et drop, hvorefter der ved blodprøver bestemmes hvor meget insulin du producerer. Herefter vil der blive indgivet insulin og sukkervand i gennem et drop hvorved din insulinfølsomhed bestemmes. Din energiomsætning vil blive bestemt og der vil blive taget vævsprøver af muskel og fedt. Varighed 9-10 timer.

 

Undersøgelsen er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité.

 

 

For yderligere oplysninger kontakt venligst Jacob Volmer Stidsen

 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: SJ-SD-:S-20120186
 


jacob Stidsen
Endokrinologisk afdeling, odense universitetshospital
Kløvervænget 6, 3.sal
5000 Odense
Tlf: 26582040
jacob.volmer.stidsen@rsyd.dk