Bookmark and Share
 


Immunsystemets rolle i psykiatriske sygdomme

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er rask.
  • Er mellem 18 og 40 år gammel.

 

Raske forsøgsdeltagere søges til PSYCH-FLAME

 

Vi søger raske forsøgsdeltagere (mænd og kvinder) mellem 18 og 40 år til en videnskabelig undersøgelse. De sygdomme der undersøges er psykose/skizofreni og depression. Formålet er at klarlægge forskellige immunologiske processer i og omkring hjernen, der kan være medvirkende til udviklingen af disse psykiatriske sygdomme. For at kunne vurdere resultaterne er vi nødt til at sammenligne patienterne med raske personer. Denne viden vil på sigt kunne føre til en bedre diagnosticering og behandling af mennesker med disse svære psykiske sygdomme.

 

Undersøgelsen går ud på at du som rask forsøgsperson, får foretaget en blodprøve, en lumbalpunktur og en kort lægelig undersøgelse. Disse undersøgelser vil højst tage 2 timer. Alle undersøgelser foregår på Psykiatrisk Center København, Gentofte Universitetshospital. Vi sørger for transporten, og som kompensation får du et gavekort på 1.500 kr. (skattepligtigt). Der indgår ikke medicinsk behandling.

 

En forudsætning for at deltage i studiet er, at du ikke lider af nogen kendte neurologiske, psykiatriske eller svære legemlige sygdomme, ikke tager blodfortyndende medicin, ikke tager regelmæssig smertestillende af NSAID-typen og ikke har et alkohol- eller stofmisbrug. Er du i tvivl, om du kan være med er du meget velkommen til at kontakte os.

 

Er du interesseret i at deltage i projektet som rask forsøgsdeltager, eller bare tage en mere uddybende snak om undersøgelserne, kan du kontakte nedenstående for mere information:

Læge Rose Jeppesen - telefon: 21 47 16 61, e-mail: rose.jeppesen@regionh.dk

Læge Nina Sørensen - telefon: 21 47 16 61, e-mail: nina.soerensen.03@regionh.dk

 

Du kan også læse mere på vores hjemmeside https://www.psykiatri-regionh.dk/psych-flame

 

Forsøgene er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité (H-16030985) og datatilsynet (RHP-2016-020,  I-Suite  no.:  04945).


 

Med venlig hilsen

 

Forskningsleder Michael Eriksen Benros og Professor Merete Nordentoft

Samt

Læger og ph.d.-studerende Rose Jeppesen, Nina Sørensen, Sonja Orlovska og Ole Köhler-Forsberg

 

PSYCH-FLAME

Psykiatrisk Center København

Forskningsenheden

Kildegårdsvej 28, opg 15, 4. sal

2800 Hellerup

 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:16030985
 


Rose Jeppesen
Gentofte hospital
Kildegårdsvej 28
2900 Hellerup
Tlf: 21471661
rose.jeppesen@regionh.dk