Bookmark and Share
 


FORSØGSPERSONER SØGES TIL KORTLÆGNING AF HJERNENS FORBINDELSER OG STRUKTUR UNDER MULTIPEL SKLEROSE.

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er rask.
  • Er mellem 18 og 70 år gammel.
  • Har et bmi på mellem 15 og 30.
  • Ikke tager medicin regelmæssigt.

MR-afdelingen på Hvidovre Hospital søger raske forsøgspersoner mellem 18 og 70 år til et neuro- videnskabeligt forskningsprojekt, der undersøger effekterne af læsioner i hjernen forårsaget af sygdommen multipel sklerose (MS).

Projektet består af to dele hvor delforsøg I består af en enkelt dag og delforsøg II består af 2 adskilte forsøgsdage. Hver forsøgsdag varer max. 4 timer. Deltagelse i delforsøg I er en forudsætning for deltagelse i delforsøg II.

FORMÅL:

Formålet med forsøget er at undersøge konsekvenserne af beskadigelse af hjernens yderste lag, korteks, forårsaget af sygdommen multipel sklerose. Til dette formål bruger vi avanceret magnetisk resonans (MR) billeddannelse, elektroencefalografi (EEG), transkraniel magnetisk stimulation (TMS) samt perifer nervestimulering (PNS). Disse målinger vil give os information om hvordan en enkelt læsion i hjernens motoriske håndområde påvirker fingerfærdigheden og hjernens kommunikerende netværk. Disse resultater vil hjælpe til med at diagnosticere og prognosticere sygdommen og kaste nyt lys på konsekvenserne af læsioner i hjernen forårsaget af MS.


DU KAN DELTAGE I FORSØGET HVIS:

    Du er mellem 18 og 70år

      Du er sund og rask

        Du ikke lider af neurologiske sygdomme

          Du ikke lider af andre kroniske sygdomme

            Du ikke har metal indopereret i kroppen

              Du, eller andre i din nærmeste familie ikke lider af epilepsi

              Du ikke er gravid

              Du ikke er under medicinering (bortset frasvangerskabsforebyggende lægemidler)

              Du ikke lider af migræne
              Du ikke har klaustrofobi
              Du har et BMI på under 30


              HVOR FOREGÅR FORSØGENE?

              Hvidovre Hospital, MR-afdelingen, afsnit 340. Kettegård Allé 30, 2670 Hvidovre. Der udbetaltes en skattepligtig ulempegodtgørelse


              KONTAKT

              PhD studerende Mads Alexander Just Madsen

              MR-Afdelingen afs. 714,
              Hvidovre Hospital
              Kettegårds Allé 30, DK-2650 Hvidovre Email: 
              madsjm@drcmr.dk

               

              Se vedhæftede pdf-fil for yderligere information.   [hvad er en pdf-fil?]

               
               
              Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:H-17033372
               


              Mads Alexander Just Madsen
              Danish Research Centre for Magnetic Resonance
              Kettegaard Allé 30
              2650 Hvidovre
              Tlf: 28293065
              madsjm@drcmr.dk