Bookmark and Share
 


Antidopingstudie om insulin

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er mand.
  • Er rask.
  • Er mellem 18 og 35 år gammel.
  • Er ikke-ryger.
  • Ikke tager medicin regelmæssigt.
  • Du må ikke have diabetes mellitus eller nære slækninger med diabetes mellitus.

Forsøgspersoner søges til:

Forbedring af tids- og omkostningseffektivitet ved dopinganalyse: Detekterbarhed af insulin (Improving time- and cost-efficiency in doping analysis: Detectability of insulin)

Forsøgspersoner: Du skal være mand, rask og mellem 18 og 35 år gammel. Du må ikke have diabetes mellitus eller nære slækninger med diabetes mellitus.

 

Formål: Studiets formål at undersøge hvordan man via analyse af en fingerprik-blodprøve kan undersøge om en atlet har misbrugt insulin.

 

Tidsplan: Forsøgspersonerne vil få en subkutan injektion af insulin. Der vil blive taget fingerprik-blodprøver 0, 1, 2, 4 og 6 timer efter injektionen. Indsamling af traditionelle blodprøver (venøst kateter) vil blive foretaget lige inden injektionen, og derefter hvert 30. minut de første 6 timer, samt 24 timer efter injektionen. Ydermere vil urinprøver blive opsamlet af deltagerne lige inden behandling, samt ved hver urinafgivelse de efterfølgende 24 timer. Forsøgspersonerne vil blive holdt under observation på laboratoriet 6 timer efter insulininjektionen. I løbet af denne periode vil blodets koncentration af glukose overvåges nøje af en læge, og holdes på et normalt, konstant niveau ved hjælp af intravenøse infusioner af glukose.

Forsøgene udføres ved Institut for Idræt og Ernæring, Universitetsparken 13, 2100 København Ø, og har forventet opstart i november 2018. For deltagelse i det fulde forsøg gives kr. 1.000, som der skal betales skat af. Du kan få mere information om undersøgelserne ved at skrive til dbs@nexs.ku.dk.

Ansvarlig forsøgsleder: Lektor Nikolai Baastrup Nordsborg, Cand.scient., PhD

PhD-studerende: Sara Amalie Solheim, Cand.scient.

 

Se vedhæftede pdf-fil for yderligere information.   [hvad er en pdf-fil?]

 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: -:18018133
 


Sara Amalie Solheim
Københavns Universitet, Institut for Idræt
Universitetsparken 13
2100 
Tlf: 42224710
dbs@nexs.ku.dk