Bookmark and Share
 


Unge mænd og kvinder søges til projekt omhandlende iskæmisk konditionering

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er rask.
  • Er mellem 18 og 35 år gammel.
  • Har et bmi på mellem 18 og 25.
  • Er ikke-ryger.
  • Ikke tager medicin regelmæssigt.
  • For kvinder: regelmæssig menstruationscyklus (da forsøgsdage skal planlægges i forhold til dette).
Iskæmisk konditionering er en ny simpel og ufarlig procedure, der har vist sig at kunne forbedre blodkarrenes funktion samt mindske komplikationerne ved et akut hjerteinfarkt. Proceduren består af gentaget kortvarig aflukning af blodtilførslen til armen med en blodtryksmanchet efterfulgt af reperfusion (åbning af blodtilførslen). 

Formålet med studiet er, at opnå en bedre forståelse af de molekylære mekanismer der ligger til grund for den kliniske effekt af iskæmisk konditionering, samt at sammenligne denne med effekten af muskelarbejde (fysisk aktivitet). 

Vi søger derfor raske unge mænd og kvinder i alderen 18 - 35 år, der er moderat aktive. For at deltage skal du være sund og rask, ikke-ryger (minimum 10 år), ikke lide af hjertekarsygdomme eller andre kroniske sygdomme og du må ikke være overvægtig (BMI < 25)

Ved deltagelse i projektet skal du gennemgå en helbredsundersøgelse samt to stort set identiske forsøgsdage (af 7 timers varighed), bestående af henholdsvis iskæmisk konditionering og muskelarbejde.
Alle forsøg udføres på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, og der ydes økonomisk kompensation for deltagelse heri. 

Du kan læse mere om forsøget, des metoder samt etiske overvejelser i deltagerinformationen som findes HER. Har du spørgsmål eller tvivl omkring metoder, forløb eller andet, er du meget velkommen til at kontakte os for en uddybende samtale. 
___________________________________________________________________________________

FOR YDERLIGE OPLYSNINGER, KONTAKT VENLIGST

Nicolai Rytter, Ph.d. studerende
acute-ric@nexs.ku.dk / tlf. 3533 1600

Projektet ledes af professor Ylva Hellsten samt Adjunkt Lasse Gliemann, begge fra Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet.

Venlig Hilsen,
 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:H-18000977
 


Nicolai Rytter Mortensen
Institut for Idræt og Ernæring
Universitetsparken 13
2100 København Ø
Tlf: 22131945
nim@nexs.ku.dk