Vil du være med til at støtte forskning i Alzheimer's sygdom?

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er rask.
  • Er mellem 55 og 75 år gammel.

Vi søger raske personer mellem 55 og 75 år til at deltage i et forskningsprojekt om optimeringen af den tidlige identifikation af Alzheimers sygdom med titlen: ”Et studie af de temporale og spatiale relationer mellem beta-amyloid, tau og inflammation i hjernen ved prodromal Alzheimers sygdom og betydningen af det noradrenerge system.” 

Vi ved, at nogle personer har en højere genetisk risiko for at udvikle Alzheimers sygdom. Ved at del- tage i dette forsøg vil du skulle afgive en lille blodprøve. Hvis denne blodprøve viser, at din genetiske risiko for at udvikle Alzheimers sygdom er forhøjet, vil du blive bedt om at komme ind til en eller flere hjernescanninger samt en neuropsykologisk undersøgelse af dine kognitive funktioner. Du vil som deltager ikke modtage medicinsk behandling, men du vil få mulighed for at modtage råd og vejledning om, hvordan du bedst kan passe på dit helbred fra en genetiker, en læge og en psykolog, samt mulighed for at blive skrevet op til at modtage information om eventuelle fremtidige lægemiddelsforsøg efter ønske.

Du vil få 300 kr. for at afgive en blodprøve, uanset hvad den viser. Derudover vil du, såfremt du bedes om at komme ind igen, få yderligere 300 kr. for hver af de andre undersøgelser, som du måtte medvirke i.

For mere information, kontakt ph.d.-studerende, psykolog Pernille Kjeldsen, Aarhus Universitetshospital i Skejby på pkjeldsen@clin.au.dk eller 93 52 17 57. Alle interesserede opfordres til at henvende sig!

 

Se vedhæftede pdf-fil for yderligere information.   [hvad er en pdf-fil?]

 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: MJ-:1-10-72-229-18
 


Pernille Louise Kjeldsen
Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
Nørrebrogade 44, bygning 10G, 6. sal
8000 Aarhus
Tlf: 41621502
pkjeldsen@clin.au.dk