Mænd søges til forsøg om mejeriprodukter

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er mand.
  • Er rask.
  • Er mellem 18 og 40 år gammel.
  • Har et bmi på mellem 18 og 25.
  • Er ikke-ryger.

Forsøgets formål er at undersøge hvordan ændringer i mejeriprodukters struktur påvirker blodets indhold af fedtstoffer. Forsøget forløber over ca. 2 mdr. hvor du på 4 forskellige testdage skal indtage et testmåltid. På testdagen skal du møde fastende om morgenen og vil være færdig sidst på eftermiddag. Undervejs vil du få serveret et testmåltid, få taget blodprøver løbende (du skal kun stikkes én gang pr. testdag), samt registrere appetit. Afslutningsvis serveres et ad libitum måltid.

Du kan deltage hvis du er en sund, rask og normalvægtig mand i alderen 18-40 år. Du vil ved henvendelse få stillet yderligere spørgsmål for at sikre at du passer ind i målgruppen.

Efter endt deltagelse vil du modtage en godtgørelse i forbindelse med din deltagelse.

Forsøget foregår på Institut for Idræt og Ernæring, Rolighedsvej 26, 1958 Frederiksberg. Ønsker du at deltage, så send en e-mail til dairymat@nexs.ku.dk eller ring til projektleder Louise Kjølbæk 93 50 96 38.
 

Se vedhæftede pdf-fil for yderligere information.   [hvad er en pdf-fil?]

 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:18024447
 


Louise Kjølbæk
Idræt og Ernæring
Rolighedsvej 26
1958 Frederiksberg
Tlf: 93509638
dairymat@nexs.ku.dk