Fysisk træning hjælper, men hvor meget skal der til?

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er mellem 18 og 80 år gammel.
  • Har et bmi på mellem 27 og 40.

Center for Aktiv Sundhed søger deltagere med nydiagnosticeret type 2 diabetes (<6 år) til et nyt videnskabeligt forsøg, der ønsker at klarlægge, hvor meget træning i kombination med en kostændring der skal til, for at forbedre kroppens evne til at producere og udskille insulin.


Projektet udløber af det tidligere udførte studie og TV-serie, UTURN 2, hvor det blev vist, at mere end 50% af deltagerne kunne klare sig uden blodsukkersænkende medicin ved omlægning af deres kost og træning 6 gange om ugen. Formålet med det nærværende projekt er nu at undersøge, om mindre træning (3 gange om ugen) vil kunne medføre en lignende effekt, og om træning kan forbedre sygdommen og ikke blot symptomerne. 

 

Du kan potentielt deltage i dette forsøg, hvis du:

          1. Har haft type 2 diabetes i mindre end 6 år

       2. Er mellem 18-80 år

       3. Ikke tager insulin

       4. Har et BMI mellem 27-40 år

       5. Har et lavt fysisk aktivitetsniveau

 

Din deltagelse vil løbe over 5 måneder, hvor du ved tilfældig lodtrækning vil skulle indgå i et forløb bestående af enten:

         1. Kostomlægning (med personlig vejledning af en diætist)

         2. Kostomlægning og træning 3 eller 6 gange/uge (udføres med en personlig træner)

         3. Deltagelse i en referencegruppe

Derudover vil du 9 gange skulle møde op til grundige helbredsundersøgelser. Vi måler bl.a. mængden af muskel og fedt, din kondition og din evne til at producere insulin, samt dit blodsukker over 4-6 dage. 


Helbredsundersøgelser og kostvejledning foregår på Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet, afsnit 7641, Ole Maaløes Vej 26, 2100 København Ø. Træningerne vil foregå i fitnesscentre i Københavnsområdet og udendørs i parker og idrætsanlæg.

Der ydes et skattepligtigt honorar på kr. 6000 for deltagelse i alle undersøgelser.

Hvis du vil vide mere om projektet, er du meget velkommen til at kontakte en projektmedarbejder på telefon:
24 64 46 47 eller e-mail: dose-ex.rigshospitalet@regionh.dk



 

Se vedhæftede pdf-fil for yderligere information.   [hvad er en pdf-fil?]

 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:H-18038298
 


Anete Blom Nielsen
Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet
Julius Bloms Gade 8, 4.th
2200 København N
Tlf: 28924227
anette.blom.nielsen@regionh.dk