Forsøgene vil strække sig over 2 separate dage á 2-3 timer og vil foregå på Rigshospitalet, Københavns Universitet, Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Nordre Ringvej 57, Indgang 1, 2. sal, 2600 Glostrup. Forud for første forsøgsdag udføres en screening (1 time), hvor der
foretages en almindelig lægelig undersøgelse, og der tages en blodprøve.
Det er frivilligt at deltage i forsøgene, og kan kun ske efter, du har fået
mundtlig og skriftlig information og underskrevet samtykkeerklæringen, som du i
øvrigt til enhver tid kan trække tilbage uden begrundelse.
Undersøgelsesdag 1: Til måling af din nyrers
blodgennemstrømning/iltforbrug vil du blive MR skannet i ca. 30-45 min. Herefter
gives GLP-1 7-36 i plastikkateteret i den ene albuevene i cirka 1,5 time. Sterilt
saltvand gives samtidigt i det samme plastikkateter under hele forsøget. Unde
hele forsøget vil gentages MR skanninger hver 10. minut. Varighed: ca. 2-3 timer. Undersøgelsesdag 2: Udføres som undersøgelsesdag 1 bortset fra, at
der i stedet for GLP-1 gives sterilt saltvand under forsøget.
Varighed: ca. 2-3 timer. Der vil blive udbetalt en godtgørelse på DKK 2000,- efter
endt forsøgsrække.
Det er velkendt, at tarmhormonet kan give let kvalme, som er forbigående.
Alle de anvendte metoder er rutineprocedurer, der er anvendt i flere af
gruppens tidligere arbejder på Bisbebjerg Hospital. Ulempen ved deltagelse er
ubehag ved anlæggelse af vene- og arteriekatetre. Som en teoretisk komplikation
til anlæggelse af venekatetre (og enhver anden penetration af hud og blodkar
med skarpe/spidse genstande) bør nævnes overfladisk flebitis (venebetændelse).
Tilstanden er ufarlig og behandles med antibiotika ifald, der er tale om
infektion, eller med antiinflammatorisk creme ifald, der er tale om
lokalirritation. Hormonet kan give let og forbigående kvalme.
Hvis du matcher
ovenstående profil og er interesseret i at deltage, bedes du sende en e-mail til følgende to personer hvor du i din mail oplyser os dit fulde navn, telefonnummer, alder, højde og vægt.
Kasper Birch Kristensen (Læge og ansvarlig for rekruttering af forsøgspersoner) kasper.birch.kristensen@regionh.dk & Ali Asmar (Læge og forsøgsansvarlig) aliasmar@sund.ku.dk
Nedenstående er en
detaljeret projektbeskrivelse: Forespørgsel om
deltagelse i det biomedicinske forskningsprojekt: Til forsøgspersoner Vi er en gruppe på
Biomedicinsk Institut, Panum Instituttet samt Klinisk Fysiologisk Afdeling, Rigshospitalet
og Bispebjerg Hospital, som forsker i reguleringen af menneskets blodtryk. Vi
arbejder bl.a. med et hormon fra menneskets tarm og dets virkning på
blodtrykket, pulsen og nyrernes funktion. Vi vil spørge, om du vil være med i
et videnskabeligt forsøg, der beskæftiger sig med dette hormon. På de næste sider beskrives
nærmere, hvad forsøget går ud på, og hvordan det udføres. Det er frivilligt at
deltage i forsøget, og du kan når som helst trække dig ud af forsøget - også selv
om du har skrevet under på, at du ville deltage. Du skal ikke begrunde, hvorfor
du alligevel ikke ønsker at deltage, og det vil selvfølgelig ikke influere på
en eventuel behandling på afdelingen. Tag dig god tid til at læse papirerne,
før du beslutter dig. Du vil få mindst to dages betænkningstid, og du har ret
til at medbringe et familiemedlem eller en anden bekendt, når du modtager
nærmere information om forsøget. Venlig hilsen Ali Asmar Læge, Ph.D. .
Baggrund Forhøjet blodtryk, som
World Health Organization (WHO) har defineret som et blodtryk større end 140/90
mm Hg, er den tilstand, som på verdensplan er årsag til flest dødsfald, nemlig
ca. 7 millioner om året og er en af de vigtigste risikofaktorer for udvikling
af hjerte- og karsygdomme. Desuden estimerer WHO, at 11 % af den samlede
sygdomsbyrde udgøres af forhøjet blodtryk alene, og procentsatsen er betydelig
højere ved forekomst af forhøjet blodtryk i kombination med bl.a. fedme og sukkersyge.
I Danmark har 40 % af danske borgere mellem 30 og 70 år forhøjet blodtryk,
samtidig er det kun halvdelen af danskerne over 40 år, som kender deres
blodtryk. Forhøjet blodtryk er
stærkt forbundet til fedme og nedsat følsomhed for insulin. Ofte ses forhøjet
blodtryk hos patienter med sukkersyge. Glucagon-like peptide-1 (GLP-1) er et
naturligt forekommende tarmhormon, som dannes i tyndtarmen og udskilles efter
indtagelse af et måltid. GLP-1 har en række virkninger på reguleringen af
blodsukkeret og appetitten, og som slutprodukt er GLP-1 effektiv til at
stabilisere blodsukkeret på et lavere niveau og samtidig give anledning til
vægttab. I dag anvendes syntetisk GLP-1 som et anerkendt middel til behandling
af patienter med sukkersyge. GLP-1 receptoren findes i bugspytkirtlen såvel som
udenfor bugspytkirtlen, bl.a. i hjernen, hjerte- og kredsløbet og nyrerne.
Adskillige studier, hvoraf de fleste er udført på rotter, foreslår at GLP-1 har
virkninger på den del af nervesystemet, som er uden for viljens kontrol (det
autonome nervesystem) samt på nyrernes regulering af salt- og væskebalancen.
Som følge heraf kan GLP-1 påvirke reguleringen af blodtrykket og
hjertefrekvensen, og virkningerne hos mennesker synes at være kroniske med et
fald i blodtrykket og en mindre stigning i hjertefrekvensen.
I et projekt afsluttet
for nyligt påviste vi, at GLP-1 medfører en stigning i pulsen hos raske
forsøgspersoner og hos forsøgspersoner med type 2 sukkersyge sammenlignet med
placebo (saltvand). Derudover medførte GLP-1 en stigning i blodtrykket hos de
raske forsøgspersoner, hvorimod blodtrykket var uændret hos forsøgspersoner med
type 2 sukkersyge. Hos de raske forsøgspersoner steg mængden af blod, som
hjertet pumper ud pr. minut (hjertets minutvolumen), til over det niveau, som
blodtrykket steg til, hvorimod hjertets minutvolumen forblev uændret hos
forsøgspersoner med type 2 sukkersyge. Samtidig undersøgte vi blodtilførslen
til nyrerne og konstaterede ingen effekt af GLP-1 på nyrernes blodtilførsel,
hverken hos de raske forsøgspersoner eller hos forsøgspersoner med type 2
sukkersyge. I et andet studie har vi for nyligt påvist, at det øgede
minutvolumen fra hjertet skyldes, at blodtilførslen til muskel- og fedtvæv
stiger betydeligt under påvirkning af GLP-1. I modsætning til vores studier,
har andre studier påvist, at GLP-1 øger nyrernes udskillelse af salt og væske
betydeligt. Til en sammenligning er studierne ikke gennemført under ens
omstændigheder og det tyder på, at GLP-1 øger salt- og væskeudskillelsen, når
nyrerne samtidig bliver udsat for en massiv væskebelastning, givet som sterilt
saltvand direkte i en åre. Når vi gentager vores tidligere forsøg samtidig med
en lignende væskebelastning, som er anvendt i andre studier, ser vi, at GLP-1
øger nyrernes saltudskillelse. Taget i betragtning, at GLP-1 receptorer findes
i nyrerne hos mennesket, finder vi det yderst interessant, at GLP-1’s
saltudskillende effekt først kan måles, når salt/væske indtaget er over det
normale daglige indtag.
Som nævnt tidligere
undersøgte vi blodtilførslen til nyrerne og konstaterede ingen effekt af GLP-1
på nyrernes blodtilførsel, hverken hos de raske forsøgspersoner eller hos
forsøgspersoner med type 2 sukkersyge. Nyrerne er overordnet set opdelt i en
nyrebark og marv. Nyrebarken modtager størstedelen (omkring 90%) af
blodtilførslen til nyrerne og nyremarven modtager de resterende 10%. Hvorvidt
GLP-1 omfordeler blodet til nyrebark og -marv er endnu ikke undersøgt. Formål Formålet med dette studie er at klarlægge, hvorvidt GLP-1 omfordeler blodgennemstrømningen
til nyrebark og -marv. Undersøgelsesmetoder Forsøget består af 2 undersøgelsesdage med gentagne MR (magnetisk resonans)-skanninger, som
udføres i tilfældig rækkefølge og med ét forudgående screeningsmøde. Ved
screeningsmødet møder du efter 12 timers faste. Her måles og vejes du, og evt.
medicin og tidligere sygehistorie noteres. Du får målt dit blodtryk og din puls,
og du får taget blodprøver for at konstatere om lever-, blod-, cholesterol- og
nyretal er normale. Du vil ligeledes få målt blodsukker. Desuden får du foretaget
en ultralydsskanning af dine nyrer for at sikre, at du har to nyrer, som hver
er af normal størrelse, form og lejring. Såfremt du på basis af resultaterne
fra screeningsmødet kan inkluderes i projektet, aftales datoer for udførelsen
af de 2 undersøgelsesdage. Før
forsøget starter, skal du gennemføre en 4-dages periode med samme mængde indtag
af salt. Maden vil blive pakket i Rigshospitalets køkken og vil blive udleveret
til dig i frossen tilstand. På fjerde og sidste dag vil døgnurinopsamlinger
blive udført og desuden udleveres en tablet (600 mg) med lithium, som tages
samme aften kl. 21. På fjerde og sidste dag
vil urinopsamlinger blive udført. I 4-dages perioden vil vandindtaget være
ubegrænset, og fysisk aktivitet vil ikke være tilladt.
På fjerde og sidste dag møder du op på
laboratoriet om morgenen ét døgn før, forsøget starter, hvor du får udleveret
en dunk til urinopsamling.møder du op på laboratoriet næste morgen kl. 07:00 efter at have
fastet (inkl. vand, medicin, kaffe, alkohol og tobak) natten over. Din
urinopsamling afsluttes om morgenen på dagen efterfulgt af en ultralydsskanning
af blæren, hvorefter forsøget starter. Derefter vejes du, og lægges i et dertil
indrettet leje. Der anlægges et plastikkater en albuevene til at give GLP-1
eller placebo samt sterilt saltvand. Undersøgelsesdag 1: Til måling af din nyrers
blodgennemstrømning/iltforbrug vil du blive MR skannet i ca. 30-45 min. Herefter
gives GLP-1 7-36 i plastikkateteret i den ene albuevene i cirka 1,5 time. Sterilt
saltvand gives samtidigt i det samme plastikkateter under hele forsøget. Unde
hele forsøget vil gentages MR skanninger hver 10. minut.
Varighed: ca. 2-3 timer. Undersøgelsesdag 2: Udføres som undersøgelsesdag 1 bortset fra, at
der i stedet for GLP-1 gives sterilt saltvand under forsøget.
Varighed: ca. 2-3 timer. Der tages en enkelt blodprøve på forsøgsdagen før
skanningerne starter på i alt 5 ml blod.
Tolkning af resultater Ved at sammenligne resultaterne fra de 2
forsøgsdage, er det således muligt at vurdere hvorvidt GLP-1 er med til at
regulere fordelingen af nyrernes blodgennemstrømning. Journaloplysninger Det informerede samtykke
giver forsøgsansvarlig (samt en evt. repræsentant) mulighed for at anvende
journaloplysninger med henblik på at lave kvalitetskontrol af projektet. Ricisi og ulemper Anlæggelse af katetrene
foretages af erfaren læge. Der vil forekomme lidt ubehag ved stikkene ved
anlæggelsen af dropnålen. Der er en mindre risiko for overfladisk venebetændelse og
infektion. Disse tilstande er sjældne, ufarlige og kan behandles med
antibiotika. Vores forskningsgruppe har udført
talrige af lignende forsøg og har endnu ikke oplevet hverken de velkendte eller
uforudsete risici/ulemper. Der er ingen kendt varende risici ved MR- skanninger
uden kontrast. Ved en MR-skanning er det muligt, at
vi opdager tilfældige fund, som vi ikke nødvendigvis vil have opdaget uden
skanningen. Hvis vi opdager noget på skanningen ifm. MR-skanningen vil du blive
kaldt ind til en samtale og blive informeret om fundet og henvist til videre
udredning. Hvis du frabeder dig viden om tilfældige fund fra MR-skanningen vil
det ikke være muligt at deltage i forsøget. Personidentificerbare data og prøver anonymiseres
efter projektets afslutning. Ekstra urinprøver, blodprøver samt hvide
blodlegemer vil blive opbevaret i en biobank i op til 10 år efter forsøgets
afslutning med henblik på gentagelse af fejlanalyser og evt. behov for
yderligere analyser. Efter 10 år destrueres disse prøver. Anvendelse af disse
prøver vil kræve en fornyet godkendelse af De Videnskabsetiske Komiteer for
Region Hovedstaden.
Projektet vil ikke komme den
enkelte deltager til gode (fraset den almindelige helbredsundersøgelse, som er
en del af screeningsbesøget), men det vil belyse, hvorvidt GLP-1 er med til at regulere fordelingen af
nyrernes blodgennemstrømning. Omstændigheder med
frivillig udtræden af forsøget og veneanatomi, som besværliggør eller umuliggør
indlæggelse af perifert venekateter fører til, at forsøget som helhed afbrydes
og forsøgspersonen udelukkes fra videre deltagelse i forsøget. I tilfælde af utilsigtede
hændelser dækker hospitalets patientforsikring. For rettigheder vedrørende
bl.a. aktindsigt, klageadgang og erstatning henvises til den vedlagte folder
”Dine rettigheder som forsøgsperson i et sundhedsvidenskabeligt
forskningsprojekt”. Ønskes information vedrørende projektet eller oplysninger om resultatet af undersøgelserne, kan
dette fås ved henvendelse til: Læge Ali Asmar, Rigshospitalet, Københavns
Universitet, Klinik for klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET. Nordre
Ringvej 57, Indgang 1, 2. sal, 2600 Glostrup, tlf.: 26 28 29 25, e-mail:
aliasmar@sund.ku.dk. Projektets
driftsudgifter forventes dækket via private og offentlige fonde, som vil blive
søgt løbende. De Videnskabsetiske
Komiteer vil blive efteroplyst, såfremt der opnås fremtidig støtte. Forskningsgruppen har taget
initiativ til projektet og har ikke økonomiske interesser i udførelsen eller
resultater af projektet, og i øvrigt har den forsøgsansvarlige ikke økonomisk
tilknytning til private virksomheder, fonde m.v., som har interesser i
forskningsprojektet. Kompensation for
deltagelse udgør 1000 kr. pr
forsøgsdag, dvs. i alt 2000 kr. Beløbet er skattepligtigt. Udbetalingen finder
sted efter hver forsøgsdag for den enkelte deltager. Vederlaget udbetales
forholdsmæssigt i forhold til gennemførte forsøgsdage. Dokumenterede transportudgifter dækkes.
|