Vi er en forskningsgruppe, som
forsker i diabetes (sukkersyge). Vores forskningsgruppe er sammensat af
forskere fra Yale University School of Medicine i Connecticut i USA
og fra Klinisk
Metabolisk Fysiologi (en del af Steno Diabetes Center Copenhagen) ved Gentofte
Hospital. Vi arbejder bl.a. med undersøgelser
af fedt- og sukkerforbrænding hos mennesker.
Vi vil spørge, om du vil være med i
et videnskabeligt forsøg, der beskæftiger sig med sukker- og fedtforbrændingen
hos personer med og uden familiær disposition til diabetes. Projektet udføres på Klinisk
Metabolisk Fysiologi på Gentofte Hospital, hvor vi har stor erfaring i
forsøgsteknikker relateret til diabetes. Vi er en stor og meget aktiv
forskningsafdeling, der i 2014 blev tildelt Region Hovedstadens Global
Excellence pris for forskning i verdensklasse.
Om
projektet:
Projektet består af en kort forberedende almindelig helbredsundersøgelse samt én
forsøgsdag af ca. 6 timers varighed.
På forsøgsdagen vil du først få
målt din kropssammensætning af fedt og muskler ved en scanning. Du vil dernæst få
foretaget en grundig undersøgelse af dit fedt- og sukkerstofskifte. Du vil få sporstof,
sukkervand og insulin gennem et drop og ved hjælp af blodprøver bestemmes din
krops følsomhed for insulin. Din energiomsætning vil blive målt via din
udåndingsluft, og der vil blive taget 2 små vævsprøver af dit muskelvæv.
Vævsprøverne vil senere blive analyseret for komponenter af betydning for fedt-
og sukkerstofskiftet.
Du kan medvirke i projektet, hvis
du passer ind i én af følgende grupper:
Gruppe 1: Du har én eller to forældre med diabetes og er normalvægtig (BMI <25 kg/m2) Gruppe 2: Du har IKKE forældre med diabetes og er normalvægtig (BMI <25 kg/m2)
For at medvirke
i forsøget skal du desuden opfylde følgende:
- Du
er mellem 18-45 år - Du
er ikke diagnosticeret med diabetes, nyre- eller leversygdomme - Du
indtager ikke medicin, som ikke kan pauseres i 18 timer - Du
ikke er gravid eller ammende
Kunne du
overveje at deltage i forsøget, eller ønsker du mere information om
ovenstående, er du meget velkommen til at tage kontakt til undertegnede: Casper Kjærsgaard Nielsen Cand.Scient.Humfys Klinisk Metabolisk
Fysiologi, Steno Diabetes Center Copenhagen, Gentofte Hospital Tlf.: +45 60 11 74 34
(hverdage mellem 9-15) E-mail: casper.kjaersgaard.nielsen@regionh.dk
Undersøgelsen foregår på Klinisk
Metabolisk Fysiologi (Steno Diabetes Center Copenhagen) på Gentofte Hospital Transportudgifter dækkes ved
dokumentation. Ulempegodtgørelse: kr. 3.500,00
(skattepligtigt honorar). Undersøgelsen er godkendt af Den Videnskabsetiske
Komité for Region Hovedstaden (journalnummer H-18061576). |