Warning: Undefined array key 20240420 in /customers/1/1/0/forsoegsperson.dk/httpd.www/show_ad.php on line 43 Forsøgsperson.dk


 


Har én af dine forældre diabetes og har du lyst til at deltage i et lægevidenskabeligt projekt om sukker- og fedtforbrænding?

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er rask.
  • Er mellem 18 og 45 år gammel.
  • Har et bmi på mellem 18 og 25.
  • Er ikke-ryger.
  • Minimum én forældre med type-2-diabetes

Vi er en forskningsgruppe, som forsker i diabetes (sukkersyge). Vores forskningsgruppe er sammensat af forskere fra Yale University School of Medicine i Connecticut i USA og fra Klinisk Metabolisk Fysiologi (en del af Steno Diabetes Center Copenhagen) ved Gentofte Hospital. Vi arbejder bl.a. med undersøgelser af fedt- og sukkerforbrænding hos mennesker.

Vi vil spørge, om du vil være med i et videnskabeligt forsøg, der beskæftiger sig med sukker- og fedtforbrændingen hos personer med og uden familiær disposition til diabetes.


Projektet udføres på Klinisk Metabolisk Fysiologi på Gentofte Hospital, hvor vi har stor erfaring i forsøgsteknikker relateret til diabetes. Vi er en stor og meget aktiv forskningsafdeling, der i 2014 blev tildelt Region Hovedstadens Global Excellence pris for forskning i verdensklasse.

 

Om projektet: Projektet består af en kort forberedende almindelig helbredsundersøgelse samt én forsøgsdag af ca. 6 timers varighed.

På forsøgsdagen vil du først få målt din kropssammensætning af fedt og muskler ved en scanning. Du vil dernæst få foretaget en grundig undersøgelse af dit fedt- og sukkerstofskifte. Du vil få sporstof, sukkervand og insulin gennem et drop og ved hjælp af blodprøver bestemmes din krops følsomhed for insulin. Din energiomsætning vil blive målt via din udåndingsluft, og der vil blive taget 2 små vævsprøver af dit muskelvæv. Vævsprøverne vil senere blive analyseret for komponenter af betydning for fedt- og sukkerstofskiftet.

 

Du kan medvirke i projektet, hvis du passer ind i én af følgende grupper:

Gruppe 1: Du har én eller to forældre med diabetes og er normalvægtig (BMI <25 
kg/m2)

Gruppe 2: Du har IKKE forældre med diabetes og er normalvægtig (BMI <25 kg/m2)


For at medvirke i forsøget skal du desuden opfylde følgende:

- Du er mellem 18-45 år

- Du er ikke diagnosticeret med diabetes, nyre- eller leversygdomme

Du indtager ikke medicin, som ikke kan pauseres i 18 timer

Du ikke er gravid eller ammende


Kunne du overveje at deltage i forsøget, eller ønsker du mere information om ovenstående, er du meget velkommen til at tage kontakt til undertegnede:

 

Casper Kjærsgaard Nielsen
Cand.Scient.Humfys
Klinisk Metabolisk Fysiologi, Steno Diabetes Center Copenhagen, Gentofte Hospital
Tlf.: +45 60 11 74 34 (hverdage mellem 9-15)
E-mail: casper.kjaersgaard.nielsen@regionh.dk

Undersøgelsen foregår på Klinisk Metabolisk Fysiologi (Steno Diabetes Center Copenhagen) på Gentofte Hospital
Transportudgifter dækkes ved dokumentation.
Ulempegodtgørelse: kr. 3.500,00 (skattepligtigt honorar).
Undersøgelsen er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Hovedstaden (journalnummer H-18061576).

 

Se vedhæftede pdf-fil for yderligere information.   [hvad er en pdf-fil?]

 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:H-18061576
 


Casper Kjærsgaard Nielsen
Center for Klinisk Metabolisk Forskning
Gentofte Hospitalsvej 7, opgang 7, 3. sal
2900 Hellerup
Tlf: 60117434
casper.kjaersgaard.nielsen@regionh.dk