Kontrolpersoner søges til psykologisk undersøgelse af hjernefunktioner

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er rask.
  • Er mellem 18 og 60 år gammel.
  • Uddannelsesniveau: Grundskole, erhvervsfaglige eller korte uddannelser

Ved Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland søger vi kontrolpersoner til et videnskabeligt forsøg, som undersøger hjernefunktioner, funktionsniveau og personlighedstræk hos patienter med borderline personlighedsforstyrrelse og skizotypisk sindslidelse og raske personer. Formålet med forskningsprojektet er at indsamle viden om hjernefunktioner, funktionsniveau og personlighedstræk hos raske mennesker og patienter for på sigt at forbedre diagnostik og udvikle en mere målrettet behandling til gavn for patienterne.

Projektet består af to dele. I første del vil du blive bedt om at besvare nogle spørgeskemaer over internettet, som tager op til 2 timer at udfylde. I projektets anden del vil du blive inviteret til at udføre nogle opgaver, der måler hjernefunktioner som ordforråd, abstrakt tænkning, arbejdshukommelse, koncentrationsevne, ansigtsgenkendelse m.m., hvilket tager ca. 3 timer.

Undersøgelsen vil finde sted i Slagelse på Psykiatrisk Forskningsenhed, Fælledvej 6 i eller Roskilde, Smedegade 16. Du vil ikke få noget resultat af undersøgelsen, men du vil få udbetalt 500 kr. i ulempegodtgørelse, som bliver overført til din NemKonto via CPR nummer.

For mere information om projektet og tilmelding kontakt:

Lea Steen Petersen

Forskningsassistent og cand.psych.

Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland

4200 Slagelse

leasp@regionsjaelland.dk

Tlf.: 24 96 59 52 (dagtid)

 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: SJ-: SJ-705
 


Lea Steen Petersen
Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland
Fælledvej 6
4200 
Tlf: 24965952
leasp@regionsjaelland.dk