Bookmark and Share
 


Kognitive og motoriske ændringer ved Parkinsons sygdom: Effekt af medicin og korrelation til biomarkører

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er rask.
  • Ingen neurologiske eller psykiatriske sygdomme

Du kan deltage i dette forsøg, hvis du:

- Er over 18 år
Ikke har nogle neurologiske eller psykiatriske sygdomme
- Taler dansk og er i stand til at udføre et par tests på en computer


Formål med projektet
Formålet med forsøget er at undersøge parkinsonmedicins effekter på motoriske (bevægelsesrelaterede) såvel som kognitive symptomer hos patienter med godt og dårligt medicinrespons. Ved en sammenligning med biomarkører (målbare indikatorer) i blodet er det formålet at muliggøre en bestemmelse af prognosen for sygdomsudvikling og for respons til medicinering. Dette vil bidrage til at forbedre den diagnostiske nøjagtighed og vil på sigt gøre det lettere at klassificere Parkinsons sygdom og tilrettelægge en bedre og mere personlig behandling.


Plan for projektet
Deltagelse i forsøget kræver ca. 1,5 timer på én dag, der kan planlægges bedst muligt for dig. Du vil blive undersøgt og testet på Neurologisk Ambulatorium, Bispebjerg Hospital, med følgende undersøgelser:
- To specifikke tests på en computer.
- En test af problemløsningsevne og hukommelse (generel demensscreening).
- Spørgeskema til humør og impulsiv adfærd.
- Blodprøve, som vil blive analyseret for målbare indikatorer i blodet.
Der er ingen bivirkninger eller gener forbundet med disse undersøgelser.

Du vil dertil blive spurgt, om du vil deltage som kontrolperson i et andet projekt omhandlende dystoni og deres mentale symptomer (dystoni er en sygdom, der er karakteriseret ved ufrivillige muskelbevægelser). Du vil i så fald skulle svare på 3 yderligere spørgeskemaer om hhv. søvnkvalitet, impulsive symptomer og helbredsrelateret livskvalitet. Det er selvfølgelig ikke et krav, at du skal deltage i dystoniprojektet.


Transportgodtgørelse
Da du selv skal stå for transport ind til Bispebjerg Hospital vil vi gerne tilbyde transportgodtgørelse ved brug af offentlige transportmidler. Vi kan desværre ikke tilbyde andet.

Hvis dette fanger din interesse eller du ønsker at høre mere om forsøget, da kontakt venligst medicin- og forskningsstuderende Mohamed El Haddouchi via nedenstående oplysninger.


Med venlig hilsen
Mohamed El Haddouchi
Stud.med.

E-mail: Mohamed.el.haddouchi.03@regionh.dk
Tlf.: 40 31 82 03 (mobil)
Neurologisk Afdeling N, Bispebjerg Hospital
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:65616
 


Mohmed El Haddouchi
Høje Gladsaxe 66 1. Th
2860 Søborg
Tlf: 40318203
Mohamedelhaddouchi@outlook.dk