Bookmark and Share
 


Raske personer 20-65 år søges til MR-skanning af hjernen til viden- skabeligt forsøg på Glostrup Hospital

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er rask.
  • Er mellem 20 og 65 år gammel.
  • Ikke tager medicin regelmæssigt.

Projektets baggrund og formål

Projektets formål er, at undersøge hjernens blodgennemstrømning og iltforbrug ved påvirkning af luft med nedsat ilt-indhold svarende til ophold i ca. 5000 m. højde.
Nå man opholder sig i højderne vil kroppen kompensere det lavere ilt-indhold ved at øge blodforsyningen til hjernen. Hvorledes denne mekanisme virker ønskes undersøgt i projektet.

Hvem kan deltage?

Du kan muligvis deltage i projektet hvis du:

Er sund og rask
Er 20-65 år
Kan ligge stille i en MR-skanner i halvanden time

Du kan ikke deltage i projektet hvis du:

Lider af klaustrofobi
Har kendt hjertesygdomme
Har kendt lungesygdomme
Tager regelmæssigt medicin
Er gravid eller ammende
Er blevet opereret inden for de seneste 6 uger
Har fremmedlegemer af metal i kroppen (fx. pacemaker el. skruer/plader fra operation)

Hvordan foregår projektet?

Hele undersøgelsen tager ca. 90 minutter. MR-skanning er ufarligt, og der bruges ingen skadelige stråler. Under skanningen vil du havde en maske på, som er tilsluttet et iltblandingsapparat. I den første halvdel af skanningen vil du indånde normalt luft, og i den resterendehalvdel skiftevis luft med nedsat iltindhold og luft med øget indhold af kuldioxid svarende til normal udåndingsluft. Der tages en blodprøve inden skanning

Hvor?

Glostrup Hospital, Enhed for Funktionel Billeddiagnostik, Valdemar Hansens Vej 1-23, 2600 Glostrup.

Ubehag

MR-skanning er fuldstændigt ufarligt, men kan give forbigående ubehag i form af svimmelhed. MR-skanneren kan virke indelukket, og give ubehag hvis man lider af klaustrofobi.

Indånding af iltfattig luft er ufarligt, men vil hos nogen give forbigående hovedpine og/ellersvimmelhed. Forsøget kan til enhver tid afbrydes hvis forsøgspersonen oplever gener.

Vederlag

Du vil blive kompenseret med 500 kr som skattepligtig B-indkomst.

Kontakt

Hvis du er interesseret i at deltage i forsøget, og/eller vil høre mere så skriv en kort mail med information om din alder, om du tidligere har deltaget i videnskabeligt forsøg og om du tidli-gere er blevet MR-skannet til: Mark Vestergaard, email: mark.bitsch.vestergaard@regionh.dk

 

Se vedhæftede pdf-fil for yderligere information.   [hvad er en pdf-fil?]

 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-: H-19032192
 


Mark Vestergaard
Glostrup Hospital, Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET
Valdemar Hansens Vej 1-23
2600 Glostrup
Tlf: 41430112
mark.bitsch.vestergaard@regionh.dk