Formål med studiet
Projektet har til formål at identificere arvelige og
miljømæssige faktorer af betydning for synsnervens modstandsdygtighed overfor
vævstab i nethinden, og dermed mod udvikling af synsnedsættelse og synsfeltindskrænkning
ved Kjers sygdom. Dette gøres ved klinisk undersøgelse af patienter og raske
kontrolpersoner i klinikken, udfyldelse af spørgeskema, dataudtræk fra
deltagernes mødres barselsjournal samt udtræk af socioøkonomiske data fra
Danmarks Statistik omhandlende bl.a. husstand, uddannelse,
arbejdsmarkedstilknytning og indkomst.
Klinisk undersøgelse
Den kliniske undersøgelse vil tage ca. 2 timer og deltagere
vil blive dryppet med pupiludvidende dråber, hvilket kan gøre synet sløret og
give lysfølsomhed i 4-6 timer efterfølgende. Derfor er det en god ide ikke selv
at køre bil til/fra undersøgelsen.
Vi er meget fleksible mht. deltagelsestidspunkt, som aftales
på forhånd. Raske forsøgspersoner honoreres med 500 kr. som skattepligtig
B-indkomst, og herudover udbetales kørselsgodtgørelse med billigst mulige
transportmiddel (antal kørte kilometer eller offentlig transport).
OBS: hvis
deltagerens mor er nulevende, er det nødvendigt at indhente samtykke fra hende
til at indhente deltagerens barselsjournal i forbindelse med studiet.