Warning: Undefined array key 20240329 in /customers/1/1/0/forsoegsperson.dk/httpd.www/show_ad.php on line 43 Forsøgsperson.dk


 


Raske forsøgsdeltagere mellem 40 og 60 år søges til studie om Kjers øjensygdom

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er rask.
  • Er mellem 40 og 60 år gammel.
  • Er født i Danmark

Formål med studiet

Projektet har til formål at identificere arvelige og miljømæssige faktorer af betydning for synsnervens modstandsdygtighed overfor vævstab i nethinden, og dermed mod udvikling af synsnedsættelse og synsfeltindskrænkning ved Kjers sygdom. Dette gøres ved klinisk undersøgelse af patienter og raske kontrolpersoner i klinikken, udfyldelse af spørgeskema, dataudtræk fra deltagernes mødres barselsjournal samt udtræk af socioøkonomiske data fra Danmarks Statistik omhandlende bl.a. husstand, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og indkomst.

 

Klinisk undersøgelse

Den kliniske undersøgelse vil tage ca. 2 timer og deltagere vil blive dryppet med pupiludvidende dråber, hvilket kan gøre synet sløret og give lysfølsomhed i 4-6 timer efterfølgende. Derfor er det en god ide ikke selv at køre bil til/fra undersøgelsen.

Vi er meget fleksible mht. deltagelsestidspunkt, som aftales på forhånd. Raske forsøgspersoner honoreres med 500 kr. som skattepligtig B-indkomst, og herudover udbetales kørselsgodtgørelse med billigst mulige transportmiddel (antal kørte kilometer eller offentlig transport).

OBS: hvis deltagerens mor er nulevende, er det nødvendigt at indhente samtykke fra hende til at indhente deltagerens barselsjournal i forbindelse med studiet.

 

Se vedhæftede pdf-fil for yderligere information.   [hvad er en pdf-fil?]

 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:H-17017461
 


Christina Eckmann-Hansen
Øjenklinikken, Rigshospitalet - Glostrup
Valdemar Hansens Vej 13
2600 Glostrup
Tlf: 38634820
christina.eckmann-hansen@regionh.dk