Forsøgsdeltagere med hoftedysplasi søges Kunne du tænke dig at deltage i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, der har til formål at undersøge fysisk funktion efter behandling med periacetabular osteotomi (PAO)? For at kunne deltage, skal du være:
- · Mand eller kvinde i alderen 18-40 år
- · Normalvægtig BMI < 30
- · Diagnosticeret med uni- og/eller bilateral hoftedysplasi
- · Have undergået behandling med PAO indenfor 1-5 år
- · Uden hofteprotese
Formål Forskningsprojektet har til formål, at undersøge om der eksisterer funktionsmæssige forskelle mellem velfungerende og mindre velfungerende patienter efter PAO. Kortlægning af eventuelle forskelle kan bidrage til, at forklare hvorfor nogle patienter klarer sig godt efter PAO, mens andre ikke gør. Dette kan bidrage til optimering af rehabiliteringsforløbet efter PAO. Test For at undersøge fysisk funktion testes bl.a. ledbevægelse, hofteledsbelastninger og muskelaktivitet under gang. Disse undersøgelser udføres i et biomekanisk bevægelseslaboratorium på Ortopædkirurgisk Afdeling, Hvidovre Hospital. Derudover omfatter projektet kliniske test for hofteledssmerter udført af en overlæge med mange års erfaring på området. Hvad kræver det og hvad får jeg ud af det? Du vil skulle møde til 2 forsøgsdage af ca. 1-2 timers varighed på Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital. Som deltager i projektet vil du få brugbar information om din fysiske funktion. Vi håber, at projektet har fanget din interesse, og du har lyst til at hjælpe os med at blive klogere på hoftedysplasi, og de problematikker sygdomsforløbet kan bære med sig.
For yderligere information og tilmelding, kontakt venligst: Sally Oppendieck Andersen, stud. cand. scient., hum. fys. (projektleder) Ortopædkirurgisk Afdeling, Hvidovre Hospital / Institut for Idræt og Ernæring, KU Sally.oppendieck.andersen@regionh.dk / Tlf.: 28 35 58 09
Projektperiode: 01-02-2020 til 01-12-2020 Projektgruppe Jesper Bencke, Laboratorieleder, Ph.d, Ganglaboratoriet, Ortopædkirurgisk Afdeling, Hvidovre Hospital Per Hölmich, Professor dr.med., Head of SORC-C, Ortopædkirurgisk Afdeling, Hvidovre Hospital Anke Ninija Karabanov, Lektor, Ph.d, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet
|