Bookmark and Share
 


Ældre raske forsøgspersoner (m/k) søges til forsøg med 5 døgns sengeleje

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er rask.
  • Har et bmi på mellem 18.5 og 25.
  • Alder (år) fra 65 og ældre

Formål med forsøget

 

Formålet med forsøget er at undersøge effekterne af 5 døgns sengeleje på muskelmassen, muskelstyrke og funktion og på insulinfølsomheden.

I øjeblikket er der ikke nogen terapeutiske strategier til at modvirke tab af muskelmasse og funktion hos personer der er i sengeleje, f.eks. under indlæggelse. I dette forsøg vil vi derfor give forsøgspersonerne elektriske stimuleringer, der simulerer muskelkontraktioner, for at undersøge om denne ”træning” kan modvirke det tab af muskelmasse og funktion vi forventer at se efter 5 døgns sengeleje.

 

Forsøget

Inden og efter sengelejet

Inden sengelejet vil du skulle komme ind i vores laboratorium til familiariseringstest, for at afprøve nogle af testene, inden de egentligt indledende test. Familiariseringstestene udføres i sammenhæng med du kommer ind til informationssamtale.

Ved de indledende og afsluttende test udføres der test af muskelstyrke og funktion samt måling af størrelsen på din lårmuskel og af din kropssammensætning. Yderligere tages der muskelvævsprøve(r) fra din lårmuskel.

Halvdelen af forsøgspersonerne får desuden lavet en undersøgelse af insulinfølsomhed. Hvem der får lavet denne undersøgelse bestemmes via lodtrækning. Denne undersøgelse indebærer at der bl.a. placeres katetre i lysken og albuen hvorfra der kan tages blodprøver, og der lægges en Venflon i den anden albue, hvorigennem forsøgspersonen kan få sukkerholdig væske og insulin infuseret. 

14 dage efter sengelejeperioden skal du besøge vores laboratorie en sidste gang til opfølgningstest. Ved dette besøg udføres et lille udsnit af de test du har lavet før, for at vi kan se hvordan det er gået med dig, efter du er kommet hjem og genoptaget dine vanlige aktiviteter.

Under sengelejet

Efter testene vil du blive placeret i sengeleje i 5 døgn på Bispebjerg Hospital i København. Undervejs vil dit ene ben dagligt blive givet elektrisk stimulering.

I løbet af de 5 døgn skal du uafbrudt ligge i sengen, hvor også alle måltider indtages.

Vi sørger for forplejning (alle måltider) og det er muligt at læse, bruge computer, tablets mv. i løbet af de 5 døgn.

 

Honorar

Der ydes godtgørelse for deltagelse i hele forsøget på 6000 dkk, hvis man indgår i gruppen der ikke får undersøgt insulinfølsomhed og 8000 dkk hvis man er i gruppen der får undersøgt insulinfølsomhed.

 

Ved interesse for at potentielt deltagelse i forsøget, skriv da en mail til axel.illeris.poggi@regionh.dk eller kontakt på telefon 20423896.

 

Forsøget er anmeldt hos Videnskabsetisk Komité for Region Hovedstaden.

 

Sofie Krarup Hansen

Phd-studerende, Cand.Scient Idræt

Bispebjerg Hospital, Københavns Universitet
Geriatrisk Forskningsenhed, Geriatrisk afdeling
Ebba Lunds Vej 44, Opg. 60, stuen, 2400 NV

 

 

         

 

 

 

 

Se vedhæftede pdf-fil for yderligere information.   [hvad er en pdf-fil?]

 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:000000
 


Axel Illeris poggi
Bispebjerg Hospital
Ebba Lunds vej opg. 60, stuen
2400 Nordvest
Tlf: 20423896
axel.illeris.poggi@regionh.dk