Bookmark and Share
 


Forsøgdeltagere med hoftedysplasi søges til projekt om fysisk kapacitet efter behandling med PAO (Ganz)

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er mellem 18 og 40 år gammel.
  • Har et bmi op til 30.
  • Behandlet med PAO (Ganz) for 1-5 år siden

Forsøgsdeltagere med hoftedysplasi søges


Kunne du tænke dig at deltage i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, der har til formål at undersøge fysisk kapacitet efter behandling med periacetabular osteotomi (PAO) for hoftedysplasi?

 

For at kunne deltage, skal du være/have:

·      Mand eller kvinde i alderen 18-40 år

·      BMI < 30

·      Diagnosticeret med uni- og/eller bilateral hoftedysplasi 

(du må ikke være diagnosticeret med en retroverteret (bagudvendt) hofteskål)

·      Behandlet med PAO (Ganz) indenfor 1-5 år

·      Uden hofteprotese

 

Formål

Forskningsprojektet har til formål, at undersøge fysisk kapacitet 1-5 år efter behandling med PAO (Ganz) hos patienter med hoftedysplasi. Ved at sammenligne forskellige parametre for fysisk kapacitet (bl.a. gangfunktion og muskelstyrke) kan vi bidrage til optimering af rehabiliteringsforløbet efter PAO.

 

Test

For at undersøge fysisk kapacitet testes bl.a. gangfunktion, gangdistance og muskelstyrke. Disse undersøgelser udføres i et biomekanisk bevægelseslaboratorium på Ortopædkirurgisk Afdeling, Hvidovre Hospital. Derudover omfatter projektet kliniske test for hofte- og lyskesmerter udført af en overlæge med mange års erfaring på området. 

 

Hvad kræver det og hvad får jeg ud af det?

Du vil skulle møde til 2 forsøgsdage (varighed dag 1: ca. 3 timer, dag 2: ca. 45 min.) på Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital. Som deltager i projektet vil du få brugbar information om din fysiske kapacitet og hvordan du kan målrette din træning. 

 

Vi håber, at projektet har fanget din interesse, og du har lyst til at hjælpe os med at blive kgere på hoftedysplasi, og de problematikker sygdomsforløbet kan bære med sig. 

 

For yderligere information og tilmelding, kontakt venligst:

 

Sally Oppendieck Andersen, stud. cand. scient., hum. fys. (projektleder)

Ortopædkirurgisk Afdeling, Hvidovre Hospital / Institut for Idræt og Ernæring, KU

Sally.oppendieck.andersen@regionh.dk / Tlf.: 28 35 58 09



Projektnummer ved Videnskabsetisk Komité: 20006975

Projektperiode: 01-02-2020 til 01-12-2020

 

Projektgruppe

Jesper Bencke, Laboratorieleder, Ph.d, Ganglaboratoriet, Ortopædkirurgisk Afdeling, Hvidovre Hospital

Per Hölmich, Professor dr.med., Head of SORC-C, Ortopædkirurgisk Afdeling, Hvidovre Hospital

Anke Ninija Karabanov, Lektor, Ph.d, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet


 

Se vedhæftede pdf-fil for yderligere information.   [hvad er en pdf-fil?]

 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:20006975
 


Sally Oppendieck Andersen
Ortopædkirurgisk Afdeling, Hvidovre Hospital
Kettegård Allé 30
2650 Hvidovre
Tlf: 28355809
sally.oppendieck.andersen@regionh.dk