Warning: Undefined array key 20240423 in /customers/1/1/0/forsoegsperson.dk/httpd.www/show_ad.php on line 43 Forsøgsperson.dk


 


Mænd med alkoholafhængighed søges til klinisk forsøg

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er mand.
  • Er mellem 25 og 65 år gammel.
  • Har et bmi på mellem 19 og 27.

Vil du være med i et sundhedsvidenskabeligt forsøg?

Baggrund og formål

Alkoholafhængighed er både et stort problem for det enkelte individ og de pårørende. Nylig forskning i mus tyder på, at udviklingen af alkoholafhængighed kan skyldes nedsat udskillelse af leverhormonet fibroblast growth-factor 21 (FGF21), et hormon, som naturligt nedsætte lysten til alkohol. Formålet med dette forskningsprojekt er at undersøge om personer, som lider af alkoholafhængighed, har lavere udskillelse af FGF21 sammenlignet med raske kontrolpersoner, og dermed mangler den lystdæmpende effekt af FGF21. Yderligere vil vi undersøge FGF21-udskillelsen hos personer, som har en familiær disposition for alkoholafhængighed.  

Hvem kan melde sig

Alle forsøgspersoner skal være:

  • Kaukasiske mænd mellem 25 og 65 år med normalt BMI (mellem 19 og 27 kg/m2)
  • Lider af alkoholafhængighed

Forsøget

Forsøget foregår på Gentofte Hospital, Center for Klinisk Metabolisk Forskning og består af én forsøgsdag. Du skal være fastende (inkl. væske og tobak) inden forsøgsdagen. Dagen begynder ca. kl. 7.30 og varer omkring 10,5 timer. På dagen indgives alkohol (ca. fire genstande), hvorefter der tages løbende blodprøver, måles hvilestofskifte og der vil blive spurgt ind til følelsen af appetit, tilfredshed, sult mm. Omkring kl. 12 vil der blive serveret en frokost.

Ulemper

Der er ingen kendte bivirkninger eller risici forbundet med indtagelse af den mængde alkohol som gives på forsøgsdagen. Der anlægges et enkelt drop til blodprøvetagning. Hvilestofskiftet måles vha. af en maske, der måler ind- og udåndingsluftens indhold af ilt og carbondioxid, der er ingen bivirkninger eller ubehag forbundet med denne procedure.

Honorar

Der ydes godtgørelse på 1500 kr. (beskattes som B-indkomst) og transport refunderes.

Du er velkommen til at kontakte mig for yderligere information.   

Med venlig hilsen

 

Læge og ph.d.-studerende Amalie Rasmussen Lanng, amalie.rasmussen.lanng@regionh.dk, tlf: 21649983

og professor, overlæge og ph.d. Filip Krag Knop

 

Godkendt af Videnskabsetisk Komité for Region Hovedstaden (Godkendelses nr. H-18063495)

 

Center for Klinisk Metabolisk Forskning

Gentofte Hospital

Hospitalsvej 7, 3. sal

2900 Hellerup 

 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:H-18063495
 


Amalie Rasmussen Lanng
Center for Klinisk Metabolisk Forskning, Gentofte Hospital
Hospitalsvej 7, 3. sal
2900 Hellerup
Tlf: 21649983
amalie.lanng@gmail.com