Yngre, overvægtige personer søges til forskningsprojekt om forhøjet tryk i hjernen
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du: • Er rask • Er 18-45 år gammel • Har et BMI på 25-60
Formål og baggrund: Studiets formål er at opnå viden om en sjælden hjernesygdom (Idiopatisk intrakraniel hypertension) der medfører forhøjet tryk i hjernen, og typisk rammer yngre, overvægtige kvinder. Sygdommen kan være invaliderende. Vi ønsker at finde en bedre måde at diagnosticere og behandle sygdommen ved at undersøge stofskiftemarkører, nervevævsmarkører og proteinsammensætningen i rygvæske og blod fra patienter og raske kontrolpersoner. Derudover ønsker vi at opnå mere viden omkring senfølger af sygdommen som f.eks. problemer med tankepocesserne (kognition) som hukommelse, koncentration og overblik.
Sted: Dansk Hovedpinecenter Neurologisk Klinik, Rigshospitalet-Glostrup Valdemars Hansens Vej 5, Indgang 1A 2600 Glostrup
Odense Universitetshospital Neurologisk Klinik Sdr. Boulevard 29, Patienthotel, 8. sal 5000 Odense C
Del 1: Tidsforbrug og honorar: Én forsøgsdag på i alt cirka 4 timers varighed, samt en kort telefonsamtale inden forsøgsdagen. Deltagelse honoreres med 2000 DKK plus transportgodtgørelse.
Forsøgsbeskrivelse: Forsøgsdagen omfatter et interview, en læge- og øjenundersøgelse og blodprøvetagning. Herefter foretages en rygvæskeprøve. Der ligges en grundig lokalbedøvelse, og herefter tages prøven af en erfaren læge ved hjælp af en tynd nål og der måles et væsketryk. Der bruges ultralyd og lægges lokalbedøvelse inden prøvetagningen og det er en meget præcis og skånsom teknik. Efter forsøget kan du tage hjem igen, når du føler dig klar til det.
Del 2: Tidsforbrug og honorar: Én forsøgsdag på i alt cirka 2 timers varighed, samt en kort telefonsamtale inden forsøgsdagen. Deltagelse honoreres med 400 DKK plus transportgodtgørelse.
Forsøgsbeskrivelse: Forsøgsdagen omfatter en test af dine tankeprocesser (kognitive evner), f.eks. hukommelse, koncentration og overblik og gennemføres af en neuropsykolog. Selve testes omfatter tests på ipad og papir. Det anbefales, at du er udhvilet, når du møde til testen. HUSK: Du kan vælge om du vil deltage udelukkende i del 1 eller i del 1+2. Det er dog ikke muligt at deltage udelukkende i del 2.
Kontaktperson: Johanne Juhl Korsbæk, læge, Ph.d.-studerende Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet-Glostrup Telefon: 38 63 35 53 E-mail: johanne.juhl.severinsen@regionh.dk (send eventuelt en mail med navn og telefonnummer hvis du ønsker opringning)
Projektansvarlige: Dagmar Beier, dr. med. Habil., OVL, Hovedpineklinik, Neurologisk Afdeling, OUH, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C, tlf. 6541-5604 Rigmor Højland Jensen, Prof. Dr. med., Dansk Hovedpine Center, Rigshospital, Glostrup, Ndr. Ringvej 67, Bygning 24, 2600 Glostrup, tfl. 3862 2062
Godkendt af etisk komite med journalnummer: S-20170058 |