Warning: Undefined array key 20240329 in /customers/1/1/0/forsoegsperson.dk/httpd.www/show_ad.php on line 43 Forsøgsperson.dk


 


Raske kvinder mellem 18-40 år søges til forskningsprojekt om menstruationblodets sammensætning

 



For at kunne deltage, skal du være:

-       Rask kvinde mellem 18-40 år

-       Være komfortable med at bruge en menstruationskop

-       Ikke være gravid

-       Ikke bruge hormonspiral

-       Ikke oplevet tidligere graviditetstab

-       Ikke være kendt med infertilitet

 

Projektets formål:

At undersøge sammensætningen af menstruationsblodet hos raske kvinder. Du skal ved hjælp af en menstruationskop opsamle dit menstruationsblod i 1 menstruationscyklus. Blodet skal opsamles 2 dage indenfor de første 3 dage i hver cyklus i 12-timers interval og overføres til et rør indeholdende forskellige væsker. Røret opbevares i køleskab. På cyklus dag 3 skal du endvidere have taget en blodprøve. Menstruationsblodet afleveres på dag 3. Du vil desuden blive bedt om at svare på nogle spørgeskemaer om din mentale og fysiske sundhed. Derudover vil vi bede din eventuelle mandlige partner og/eller børn om en podning fra mundslimhinden.

En mindre gruppe af kvinder vil endvidere før deres menstruation få foretaget en vævsprøve af livmoderslimhinden for at undersøge om denne afspejler menstruationsblodet.

 

Vederlag

Der ydes et vederlag på 500 DKK for deltagelse, som er skattepligtigt. Hvis du udtræder af studiet før tid, vil du blive kompenseret pr. dags deltagelse. De kvinder som yderligere får foretaget vævsprøve fra livmodeslimhinden vil modtage 700 DKK i alt som ulempegodtgørelse. 

 

Med venlig hilsen

Pia Egerup                                             Henriette Svarre Nielsen                                               

Læge, Ph.d.studerende                               Professor, Overlæge


                     

Sted og kontakt:

Pia Egerup, læge, PhD studerende, Enheden for Gentagne Graviditetstab, Hvidovre Hospital

E-mail: menstruationsblod.amager-og-hvidovre-hospital@regionh.dk

Tlf.: 29 79 03 94 (hverdage mellem 8-16)

Ønsker du at deltage I studiet eller at vide mere, er du meget velkommen til at sende os en mail med dit telefonnummer, og vi vil ringe dig op snarest muligt.

Før deltagelse vil du få yderligere skriftlig og mundtlig information.

 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:H-20024175
 


Pia Egerup
Gynækologisk og Obstetrisk Afdeling, Hvidovre hospital
Kettegård Alle 30
2650 
Tlf: 29790394
pia.egerup@regionh.dk