Raske forsøgsdeltagere søges til undersøgelse af nyt lægemiddel til behandling af hovedpine/migræne

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er rask.
  • Er mellem 18 og 45 år gammel.
  • Vejer mellem 45 og 95 kg.

Raske forsøgsdeltagere søges til undersøgelse af nyt lægemiddel til behandling af hovedpine/migræne

 

Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:

·         Er rask og ikke tager medicin regelmæssigt (gælder ikke prævention)

·         Er mellem 18 og 45 år

·         Vejer mellem 45 og 95 kg

·         Ikke har spændingshovedpine mere end højst én dag om måneden (i gennemsnit)

 

Vi skal teste en ny potentiel behandling af hovedpine/migræne og undersøge om lægemidlet kan blokere effekten af et signal stof, som er involveret i hovedpine og migræne.

 

Forsøget er et samarbejde mellem Lundbeck A/S og Dansk Hovedpinecenter og udføres på:

Dansk Hovedpinecenter, Neurologisk Klinisk, Rigshospitalet – Glostrup,

Valdemar Hansens vej 5, indgang 1A, 2600 Glostrup, DK

 

Forsøget omfatter en samtale og helbredsundersøgelse som varer ca. 2 timer, hvor det vurderes om du er egnet til at indgå i forsøget. Hvis du er egnet, vil der derefter planlægges to forsøgsdage med ca. en uge i mellem på hhv. ca. 4,5 timer og 3 timer, samt tre opfølgende besøg på omkring 1 times varighed.

 

På første forsøgsdag vil du få indsprøjtet det nye lægemiddel eller placebo (saltvand) via drop i armen efterfulgt af indsprøjtning af et stof (som er kendt for at give mild hovedpine) eller placebo (saltvand).

 

På den anden forsøgsdag vil du få et andet stof (som er kendt for at give mild hovedpine) eller placebo (saltvand). På de opfølgende besøg vil der blive taget blod- og urinprøver samt ekg (måling af hjertets elektriske aktivitet).

 

Forsøget strækker sig samlet over ca. 10-12 uger.  Som forsøgsperson vil du blive betalt ulempe-godtgørelse på 200 DKK per time du opholder dig på Dansk Hovedpinecenter (skattepligtigt). Desuden vil det være muligt at søge om at få dækket transportudgifter.

 

Forsøget er godkendt af Videnskabsetisk Komité, nr. H-2100-2944.

 

Hvis du er interesseret og ønsker at høre mere, kan du kontakte forsøgsansvarlige læge Nadja Rasmussen per mail eller telefon, se kontaktoplysninger nedenfor.

 

Forsøgsansvarlige læge er:

Nadja Rasmussen, læge og ph.d.-studerende

Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet, Glostrup

Telefonnummer: +45-38633557

E-mail: nadja.bredo.rasmussen@regionh.dk.

 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:H-21002944
 


Nadja Bredo Rasmussen
Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet Glostrup
Valdemar Hansens vej 5, indgang 1A
2600 Glostrup
Tlf: +4538633557
nadja.bredo.rasmussen@regionh.dk