Mænd søges til kostforsøg med daglig indtagelse af mellemkædede fedtsyrer (Kbh)

 

Nyere forskning tyder på at indtagelse af såkaldte mellemkædede fedtsyrer, fedtsyrer med en kortere længde end de hyppigst forekommende fedtsyrer i kosten, har potentiale til at øge fedtforbrændingen og til at øge produktionen af molekyler involveret i reguleringen af energibalance, blodsukker- og appetitregulering. Indtagelse af mellemkædede fedtsyrer har derfor potentiale til at forebygge og behandle overvægt og livstilsygdomme, sundhedsfremmende effekter som dette projekt har til formål at undersøge.

 

Dette projekt har til formål at afdække hvorvidt 8-10 dage indtagelse af mellemkædede fedtsyrer og de mere hyppigt forekommende langkædede fedtsyrer er associeret med sundhedsfordele. Ved deltagelse i forsøget vil du bidrage til vigtig sundhedsfremmende forskning inden for stofskifteregulering

 

 

Hvad indebærer deltagelse

-        Et screeningsbesøg/informationssamtale (varighed ca. 1-1,5 time)

-        2 interventioner af 8-10 dages varighed, hvor der indtages fedtsyrer morgen og aften

-        4 forsøgsdage med kropskomposition-, blodprøve- og hvilestofskiftemålinger, hver af en varighed på 7 timer

-       Du spiser én dags kontrolleret kost før hver forsøgsdag, denne udleveres.

 

Du har mulighed for at deltage i forsøget, hvis du er

-        Rask, mand, mellem 25 og 40 år

-        Let overvægtig med BMI mellem 27 og 35 (BMI udregnes som: vægt (kg)/ (højde (m2))2)

-        Lavt fysisk aktivs niveau, svarende til ≤1 gange ugentlige træning

 

Du kan ikke deltage i forsøget, hvis du

-        Er ryger eller bruger snus/skrå

-        Tager medicin regelmæssigt.

-        Har et stort dagligt indtag af kokosolie, kokosmælk og mælkeprodukter

 

Vederlag

Alle transportudgifter vil blive dækket og derudover udbetales vederlag på 2000 kr. (B-indkomst).


Forskningsprojektet udføres ved Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, August Krogh bygningen, Universitetsparken 13, 2100 København ø.

Hvis du har lyst til at høre mere, så kontakt

Josephine Kanta 
Mail: jka@nexs.ku.dk
Tlf.: 23 95 38 27
Institut for Idræt og ernæring
Københavns Universitet

 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: -:S-20210001
 


Josephine Kanta
Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet
Universitetsparken 13
2100 København Ø
Tlf: 23953827
jka@nexs.ku.dk