Du har mulighed for at deltage hvis: ● Du er kvinde ● Du er mellem 18 og 60 år ● Du har en BMI mellem 25-35 ● Du har en inaktiv livsstil (max 2,5 times fysisk aktivitet om ugen) ● Du taler og forstår dansk
Under din deltagelse skal du møde op til et informationsmøde, et screeningsbesøg og i alt 2 undersøgelsesbesøg på NEXS på Frederiksberg. Derudover skal du besvare en række spørgeskemaer og udfylde kostregistrering undervejs i forsøget. Du skal i gennemsnit kunne afsætte ca. 3-5 timer om ugen til forsøget. Der gives ikke honorar for din deltagelse, men til gengæld får du undervisning i YogaDance, mindful spisning-workshops og grundig indsigt i din kropssammensætning hvad angår muskler, fedt og knogler. Du behøver ikke have prøvet kræfter med hverken yoga eller dans for at kunne deltage. Forsøget forventes at starte i januar 2022 og vi afholder informationsmøder i november/december 2021, så kontakt os med det samme, hvis du vil vide mere om forskningsprojektet!
Forsøgssted: Rolighedsvej 26, 1958 Frederiksberg C Forsøgsansvarlig: Lektor Faidon Magkos, Institut for Idræt og Ernæring Daglige forsøgskoordinatorer og kontaktpersoner: Sofie: shh@nexs.ku.dk; +45 28553492 Anna: ayf@nexs.ku.dk; +45 61601493
Send os en e-mail eller ring til os. Vi ser frem til at høre fra dig! |