Mænd og kvinder med type 1 diabetes i alderen 25-65 år søges til forskningsprojekt på Bispebjerg Hospital

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er mellem 25 og 65 år gammel.
  • Har et bmi på mellem 18.6 og 40.
I et forskningsprojekt på Bispebjerg Hospital undersøger vi sammenhængen mellem ikke-alkoholisk fedtlever og koncentrationer af aminosyrer og glukagon i blodet. Studiet vil bestå af to undersøgelsesdage af ca. 4 timers varighed og vil omfatte en magnetisk resonans imaging (MRI) skanning samt blodprøvetagning og infusion af aminosyrer og hormonet glukagon. Du kan potentielt deltage i studiet hvis du har type 1 diabetes, anvender insulinpumpe, er mellem 25-65 år og har et BMI på 18,6-40 kg/m2.

Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er diagnosticeret med type 1 diabetes i minimum 3 år og har anvendt insulinpumpe i minimum 1 år
  • Er mellem 25-65 år gammel
  • Har et BMI på 18,6-40 kg/m2
  • Ikke er gravid eller er ammende

Kort beskrivelse af forsøget
Nyere forskning viser en mulig sammenhæng mellem ikke-alkoholisk fedtlever og forhøjede koncentrationer af aminosyrer og hormonet glukagon. Vi er en gruppe forskere på Bispebjerg Hospital, Hvidovre Hospital, Steno Diabetes Center og Københavns Universitet, der ønsker at undersøge denne sammenhæng ved at administrere aminosyrer og glukagon til personer med type 1 diabetes med og uden ikke-alkoholisk fedtlever.

Adgangskrav for forsøgsperson - hvem kan deltage i forsøget?
Vi leder efter personer diagnosticeret med type 1 diabetes i minimum 3 år, som er behandlet med insulinpumpe (mere end 1 år).
Eksklusionskriterier for studiet inkluderer et langtidsblodsukker på mere end 70 mmol/L, svær nyresygdom, anvendelse af closed-loop, graviditet/amning samt metalimplantater eller pacemaker.

Forsøgets forløb for forsøgspersonen
Forsøget består af to forsøgsdage af ca. 4 timers varighed per dag. Forsøget foregår på Bispebjerg hospital og vil omfatte en MRI skanning samt opsamling af blodprøver og infusion af aminosyrer og glukagon via venekatetre. Du skal ankomme fastende siden kl. 21:30 aftenen før (inkl. rygning, mad og drikkevarer – 1-2 glas vand i løbet af natten er tilladt) mellem kl. 08 og 09 på Bispebjerg Hospital.

Formål med forsøget
Formålet med forsøget er, at undersøge betydningen af fedtinfiltration i leveren på glukagonstofskiftet hos personer, der ikke har en egenproduktion af insulin. Denne viden vil bidrage til vores forståelsen for, hvad der styrer glukagon-følsomhed og de metaboliske effekter dette har på aminosyre- og glukosestofskiftet.

Honorar
Der ydes godtgørelse på 1500 DKK, som beskattes som A-indkomst.

Interesseret?
Hvis du vil deltage i forsøget eller ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte:

Nicole Jensen, PhD studerende, på mail nicole.jacqueline.jensen@regionh.dk eller på telefonnummer +45 30914667.

Godkendt af Videnskabsetisk komité for Region Hovedstaden (Journal nr. H-20023717).
 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:H-20023717
 


Nicole Jacqueline Jensen
Bispebjerg Hospital
Bispebjerg Bakke 23
2400 København NV
Tlf: 30914667
nicole.jacqueline.jensen@regionh.dk