Warning: Undefined array key 20230324 in /customers/1/1/0/forsoegsperson.dk/httpd.www/show_ad.php on line 43 Forsøgsperson.dk


 


Forskningsprojekt vedrørende atopisk eksem

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
  • Er mere end 18 år gammel.

Vi er i gang med et forskningsprojekt, hvor vi benytter et specialdesignet mikroskop, kaldet Dermal Atomic Force Microscope, til let og hurtigt at vurdere hudens barriere hos raske individer og patienter med atopisk eksem. De indsamlede data skal bruges til at udbygge forståelsen af hudbarrierens funktion og dennes rolle i udvikling af eksem og på sigt kunne bidrage til udvikling af nye mere målrettede behandlinger af eksem. Det er målet, at analyserne vil danne grundlag for en biomarkør for sværhedsgraden af atopisk eksem. 


Deltagelse i forsøget kræver et besøg af cirka 60 minutters varighed og foregår på Dermatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital.


Der tages hudprøver med en tape fra eksemramt og eksemfri hud, for at sammenligne forskelle i hudbarrieren. Vi skal bruge 12 tapes, og prøvetagningen tager 5 minutter. Tape-prøven gør ikke ondt og efterlader ingen ar. Der kan være lidt svie i huden efterfølgende, og der kan ses en rød tør plet i huden, indtil de yderste cellelag er gendannet igen. Inkluderede patienter vil blive spurgt vedrørende helbredsstatus samt eventuelle behandlinger. Personer med atopisk eksem vil få deres eksem vurderet af en forskningsassistent.

 

Som rask kontrolperson kan du deltage i forsøget, hvis du er over 18 år. 


      Som patient med atopisk eksem kan du deltage i forsøget, hvis du er over 18 år og har aktivt eksem på kroppen. Derudover SKAL din ene arm være ubehandlet i mindst 3 dage op til selve undersøgelsen. Såfremt du er i behandling, vil du kunne fortsætte med dette på resten af kroppen.

 

Det er helt frivilligt, om du ønsker at deltage i et videnskabelige forsøg. De svar, som du giver os, vil blive behandlet anonymt og kun blive brugt i forsknings øjemed. Data vil kun blive brugt af forskergruppen på Hudafdelingen, Bispebjerg Hospital.

 

Forsøget er godkendt af De Videnskabsetiske Medicinske Komiteer og Datatilsynet.


Ønsker du at deltage i projektet må du meget gerne skrive en mail til emilie.hageman.pinborg@regionh.dk for yderligere deltagerinformation. 

 

Vi håber meget du har lyst til at deltage.

 

Med venlig hilsen

 

Emilie Hageman Pinborg

Lægestuderende

 

Og forsøgsansvarlig læge:

Maria Oberländer Christensen

Læge og Phd-studerende

 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: :87738
 


Emilie Pinborg
Dermatologisk Afdeling
Bispebjerg Hospital
2400 
Tlf:
emilie.hageman.pinborg@regionh.dk