Du kan ikke deltage, hvis du:
- Er gravid eller ammer.
- Tager P-piller eller behandles med kønshormon.
- Får binyrebarkhormon-behandling, som ikke kan
pauseres.
Hvad går forsøget ud på?
Vi undersøger, om
måling af binyrebarkhormonet kortisol i spyt ville kunne erstatte måling i blod
og urin i udredningen af patienter med binyre-svulster. Spytmåling
er en fordel, da metoden er smertefri og mere akkurat end måling i blod.
Spytopsamling er desuden mere fleksibel, da prøven ville kunne opsamles og
sendes fra hjemmet. Alle undersøgelser foregår på Rigshospitalet,
Blegdamsvej. Undersøgelserne for den enkle deltager forløber over 3 dage:
På dag 1 skal
du til en forundersøgelse af cirka 15 minutters varighed, hvor vi laver et
sundhedstjek og udleverer opsamlingsbeholder til urin. Inden næste besøg skal
du opsamle et døgns urin.
På dag 2 møder
du om morgenen til blodprøvetagning og spytopsamling. Besøget varer cirka 1
time. Herefter gennemgår du hjemme en rutine-test for binyrebark-funktion.
Denne indebærer, at du indtager 1 mg dexamethason samt opsamler spyt om
aftenen.
På dag 3 møder
du igen om morgenen til blodprøvetagning og spytopsamling. Besøget varer cirka
30 minutter.

Ved deltagelse i projektet vil du
modtage grundig udredning af din binyrefunktion samt desuden blive screenet
for diabetes og nyresygdom. Du vil derudover ved fuld deltagelse få udbetalt et
honorar på 500 kr. (skattepligtigt).
 
For tilmelding eller mere information kontakt:
Nanna Thurmann Jørgensen, læge, PhD-studerende
Afdeling for Hormon- og
Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet
Email: nanna.thurmann.joergensen@regionh.dk
Telefon: 23 82 98 69
|